HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som. bygherre det ikke er en glidende udvikling, der er tale om. Fra Privatbanken be­ gynder sin virksomhed, 1 . november 1857 , går der 8 -9 år, før banken for første gang bliver engageret i Tietgens selskabsdannelser. Det sker i 1865 - 6 6 . I 1869 og 1870 dannes de to telegrafselskaber, men deres sammenslutning sker også i det dominerende år 1872 . Det er uden sammenligning i 1872 , at Privatbanken og Tietgen står stærkest. Herefter går det ned ad bakke. Den internationale krise efter den fransk-tyske krig nåede Danmark efter 1873 . Tietgen og Privatbanken er med i et par fejlslagne jern­ baneprojekter. Der oprettes to store banker, der påfører Privatbanken konkurrence (Landmandsbanken 1871 og Handelsbanken 1873 ). Pri­ vatbanken kommer ud i en krise, der er tæt ved at tage livet af banken - delvis på grund af den internationale krise, delvis på grund af Pri­ vatbankens engagement i den københavnske grosserer og børsspeku­ lant Svend Petersens fejlslagne telegrafaktiespekulationer. Derfor går der nogle år, før Privatbanken og Tietgen atter er i stand til at enga­ gere sig i selskabsdannelser. Initiativet er allerede inden da gledet dem af hænde - overtaget først og fremmest af Landmandsbanken og Glückstadt. Som nævnt kan selskaberne deles i to kategorier: transport- og kom­ munikationsselskaber (teleselskaber) og forædlingsselskaber. Til den første gruppe kan regnes: DFDS, Københavns Sporvejssel­ skab, Burmeister & Wain, Svitzer, jernbaneselskaberne (transportsel­ skaberne) plus Store Nordiske Telegrafselskab, Kina-Japan Telegraf­ selskabet og KTAS (kommunikationsselskaber) samt Tietgens engage­ ment i anlæggelsen af Esbjerg Havn. Der er tale om et engagement i en »helhed«. Bygning af skibe - bjergning af skibe - sejlads med skibe - oprettelsen af en havn (Esbjerg - efter tabet af hertugdømmerne). Land- og søtransporten lå Tietgen meget på sinde i starten af hans virksomhedsperiode. Havde det stået til ham, var Danmarks jernba­ ner (såvel anlagte som fremtidige) blevet samlet under et selskab med ham selv og Privatbanken som primus motor. Det gik dog ikke som Tietgen havde ønsket sig. Stik mod sædvanlige principper om ikke at blande sig i privat foretagsomhed, blev det staten, der købte, drev og udbyggede de danske primær-jernbanelinier.13 Tilbage til den private 77