HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen danske kapital blev der kun en række koncessioner på sekundærlinier. Tietgen og Privatbanken engagerede sig i Det Lolland-Falsterske Jern­ baneselskab og Det Østsjællandske Jernbaneselskab, men begge disse foretagender var en skuffelse. De gav betydelige tab. Gik det dårligt med jernbanerne, så gik det så meget bedre med sø­ transporten, og hvad dertil hører. Både DFDS, B & W og Svitzer var selskaber, der havde stor succes, og de eksisterer den dag i dag. Det, der bragte Tietgen og Privatbanken frem i første række i inter­ national sammenhæng, var oprettelsen af telegrafselskaberne. Gen­ nem et meget kompliceret og dygtigt udført spil lykkedes det Tietgen ved at spille på Danmarks lidenhed, politiske og militære ubetydelig­ hed at få fat i nogle koncessioner i Rusland og Kina-Japan, der gjorde det muligt at opbygge et telegrafselskab af verdensformat.14 Til gruppe to hører: De danske Sukkerfabrikker, De danske Sprit­ fabrikker, Tuborg, De danske Cikoriefabrikker og St. Croix Fælles- sukkerkogerierne. Ny pengekrævende teknologi var for denne gruppe et fremherskende træk. Det gennemgående træk ved Tietgens selskabsdannelser var, at der var tale om sammenslutninger af eksisterende selskaber eller udvidel­ ser af enkeltmandsforetagender. Meget sjældent var der tale om egentlige nyskabelser. Sammenslutningsformen fremgår helt tydeligt af navne som: De danske . . ., De forenede . . . Både B & W og Svitzer var foretagender, der ikke formåede selv at skaffe kapital til deres forventede ekspansio­ ner. Ved Tietgens hjælp blev de overført til aktieselskabsformen, og den fornødne kapital blev tilført. Det var i det hele taget aktieselskabsformen, der var Tietgens mid­ del til at etablere og kontrollere de store sammensluttede selskaber. Ved at ophæve den traditionelle danske begrænsning i stemmeretten blev det muligt for en snæver kreds af kapitalstærke folk at kontrollere selskaberne.15 Den daglige ledelse af selskaberne har haft altafgørende magt til at disponere for selskaberne. Der var intet tilsyn med aktieselskaberne, og en udpræget »uigen­ nemsigtighed« i ledelsens dispositioner gjorde, at sålænge selskaberne udbetalte udbytte, blev der ikke fra aktionærerne stillet kritiske spørgsmål. Det er først i 1917 , at Danmark får en aktieselskabslov.16 Tietgens udprægede brug af aktieselskabsformen skyldtes også en

78