HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre bønder fik deres gårde i arvefæste. Sammen med A. W. Moltke til Bregentved begyndte han desuden at udnytte Fakse Kalkbrud mere intensivt ved hjælp af en lille jernbane og en havn ved Fakse. De øge­ de indtægter gjorde det muligt at udvide stiftelsen, så et større antal personer fra 1 8 6 1 nød gavn af midlerne. Treschow var endvidere ind­ sat som eksekutor i grevinde A. Rosencrones bo og på forhånd udpeget som livsvarig direktør i den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, som han kom til at øve stor indflydelse på. Endvidere var han i 1 8 3 0 - 1 8 6 6 medadministrator af de Iselinske og Rosenfeldske Fi- deikommisser, fra 1 8 2 6 medlem af bestyrelsen for admiral Winther- feldts Stiftelse Trøstens bolig, hvis midler kraftigt øgedes i hans tid. Endelig var han i 1 8 1 3 - 1 8 6 5 bestyrer af justitsråd Gjøes’ legater til fordel for beboerne på Gjeddesdal Gods. Arbejdet i disse humanitære institutioner gav Treschow ideen til selv at oprette lignende stiftelser, og i 1 8 4 3 , 1 8 5 3 og 1 8 5 7 opførte han i København tre friboliger for trængende kvinder. Desuden blev det Treschowske Fideikommis stif­ tet. Det oprettede en række store legater til videnskabelige og humani­ tære formål.48 F. W. Treschow var altså en kendt person inden for det filantropi­ ske arbejde, og en henvendelse til ham fra initiativtagerne til Forenin­ gen af 1 8 6 5 var heller ikke forgæves. De øvrige aktionærer i foreningen tegnede sig kun for hver en aktie - på nær to personer, som tegnede sig for to hver. Den ene af dem var brygger /. C. Jacobsen - den senere grundlæg­ ger af Carlsberg-fondet. Han blev senere Tietgens kollega i bestyrelsen for et andet byggeforetagende: Det kjøbenhavnske Byggeselskab. I. C. Jacobsen var også med i bestyrelsen af DFDS, og senere blev det også til et samarbejde mellem Carlsberg og det af Tietgen startede Tuborg. Den anden aktionær, der tegnede sig for to aktier, var etatsråd, grosserer O. B. Suhr. Han var oprindelig cand.theol., men gik køb­ mandsvejen og overtog i 1 8 5 6 sin onkels store og ansete handelshus J. P. Suhr og Søn. Kul, koks og cinders var firmaets hovedartikler, men på grund af sin kapitalstyrke var firmaet også i stand til at deltage i større finanstransaktioner. Gennem sin interesse for den grønlandske kryolit kom Suhr allerede i 1 8 5 6 i forbindelse med Tietgen, der på det tidspunkt sad som nyetableret købmand på Gammel Torv. Deres sam­ arbejde, som her blev indledt og som senere førte til dannelsen af

87