HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Klaus Pedersen Kryolit-Mine og Handelsselskabet med J. P. Suhr og Søn som hoved­ aktionær, blev af stor betydning for både Suhr og Tietgen. Suhr var således ikke blot medstifter af Privatbanken, hvor Tietgen blev direktør, men til sin død var han næstformand for bankrådet. Desuden var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i de forskellige telegrafselskaber, som Tietgen stiftede i 6 0 ’erne, og som senere blev samlet i Det Store Nordiske Telegraf-Selskab. Også i dette selskab var han medlem af bestyrelsen til sin død. Endelig var han med til at stifte Det forenede Dampskibs-Selskab i 1 8 6 6 og De danske Sukkerfabrikker i 1 8 7 2 og var medlem af bestyrelserne for disse selskaber. I Suhrs testamente var der da også tænkt på godgørenhed over for de ubemidlede. Det var dog ikke til personer af arbejderklassen, der blev afsat midler. 6 0 .0 0 0 rdl. var testamenteret til bygning af friboli­ ger for trængende grosserere og grosserer-enker.49 E. D. Ehlers, som var Tietgens medindbyder ved stiftelsen, var polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab og blev den første tek­ niske borgmester i København, da det nye 4 . borgmesterembede blev oprettet i 1 8 5 8 . At valget faldt på ham skyldtes nok ikke kun hans tek­ niske uddannelse, men måske også at han var svigersøn til Borgerre­ præsentationens forhenværende formand, nationalbankdirektør L. N. Hvidt. Han bestyrede embedet med stor dygtighed og var borgmester i 2 7 år. Ud over borgmesterembedet havde Ehlers flere andre hverv. Han var således formand for den store kommission, der forberedte den for­ andrede toldlov af 1 8 6 3 . I årene 1 8 5 8 - 8 0 var han medlem af kontrol­ kommissionen ved de sjællandske jernbaner, og fra 1 8 7 2 var han for­ mand for byggekommissionen. Fra 1 8 8 4 var han desuden medlem af Havnerådet i København.50 Tietgens anden medindbyder var tømrermester H. Kayser. Han kaldte sig altid selv tømrermester, selv om han oprindelig var polytek­ nisk kandidat og senere fik en lang række ærestitler. 1 8 4 8 var det store år for Kayser, hvor han blev medlem af Køben­ havns Borgerrepræsentation, formand for Industriforeningen og med­ lem af den grundlovgivende rigsforsamling. Storpolitik interesserede ham ikke, og det var i Borgerrepræsentationen, hvor han næsten uaf­ brudt var enten næstformand eller formand i tiden 1 8 6 3 - 1 8 9 4 , at hans arbejdsindsats var koncentreret. Desuden var han medstifter af