HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

C. F. Tietgen som bygherre I 1 8 8 6 var gælden til Finansministeriet betalt og i 1 8 9 2 var hele aktiekapitalen indløst. Tidspunktet, hvor kommunen ifølge forenin­ gens love skulle anmodes om at overtage bygningerne, var kommet. Anmodningen blev da også foretaget i en skrivelse til kommunen den 1 2 . april 1 8 9 2 . Foreningens forretningsudvalg bestod da ligesom ved stiftelsen af foreningen 2 7 år før af Ehlers, Kayser og Tietgen. Ehlers var i mellem­ tiden blevet konferensråd, Tietgen geheimeetatsråd, mens Kayser sta­ dig kaldte sig tømmermester. Skrivelsen til kommunen tilbød kommunen foreningens ejen­ domme. Men i brevet gøres der også opmærksom på foreningens nyt­ tige indsats for at hjælpe den ubemidlede del af arbejderklassen. Det var foreningens hensigt at tilvejebringe billige boliger for den del af arbejderklassen, der havde vanskeligst ved at skaffe sig et hjem. Både fordi de ikke havde råd til en nogenlunde god bolig, og fordi de ofte havde mange børn. Mange udlejere ville også dengang helst leje ud til familier med få eller ingen børn. Foreningen havde derfor lagt vægt på at imødegå denne vanskelighed, og da bygningerne var blevet taget i brug, gav man ofte familier med et stort antal børn fortrin frem for andre med et mindre antal børn, hed det i skrivelsen.591 slutningen af skrivelsen foreslog foreningens bestyrelse, at der af det fremtidige overskud kunne oprettes et legat, der kunne betale huslejen for et antal »værdige og trængende« familier.60Hvis foreningen ikke havde været egentlig filantropisk før, mente bestyrelsen i hvert fald, at tiden nu var inde, men man overlod afgørelsen til kommunen. Kommunen var imidlertid ikke interesseret i at overtage bygnin­ gerne, men så hellere, at Foreningen af 1 8 6 5 fortsatte sin virksomhed og bevarede sin selvstændige stilling, dog på forskellige punkter knyt­ tet til kommunalbestyrelsen. Magistraten havde et møde med besty­ relsen, som erklærede sig villig til at fortsætte i samarbejde med kom­ munen.61 Herefter blev der udarbejdet en ny fundats for foreningen. Den fastslog, at foreningen var en selvejende institution, hvis formål stadig var: »mod en rimelig og lempelig lejeafgift at skaffe familier og perso­ ner, der hører til den ubemidlede samfundsklasse, gode boliger«. Et eventuelt salg af ejendommene skulle ifølge den ny fundats kunne ske, hvis Københavns kommune gav sit samtykke, og hvis den indkomne 93