292663714

Centralstationer t

for

Rejseberetning til Kjobenhavns M ag istra t

af

lb Windfeld Hansen, i Tekiiisk FuldiiiJEgtig ved K,j0benbavris Gasvaerker, TRYKT SOM M ANUSKR il'T .

Kjebenhavii. Jlofl' cnsberg & T r a p ’s Etabl, 1889,

Til

Kjobenhavns Magistrate if

eller Ledninger for Telegraf og Telefon, og det er endog almindeligt, at der paa Stolper i Gaderne anbringes Transformatorer. Flere af de amerikanske Byer, der- iblandt New York, ere som Eolge berat blevne saa be- lemrede med Ledninger, at Tilstanden nu naesten er utaalelig, og man allerede bar maattet traeffe kraftige Foranstaltninger til at raade Bod paa Ulemperne. Et godt Begreb om Udbredelsen af det elektriske Lys i Amerika og amerikanske Gentralstationer faaer man af en Rejscberetning, som er udgivet ifjor af ln- genieur Knud Bryn, Direktor for Kristiania Telefonsel- skal). Den naevnte Ingenieur foretog i 1887 for Kri­ stiania Kommune en Rejse til Amerika, ligesom ogsaa til nogle Byer i Europa, for at studere Udbredelsen af det elektriske Lys, og i sin Beretning bar ban givet in- teressante Oplysninger, navnlig om Forholdene i Amerika. Idet jeg derfor henviser til denne Bog, skal jeg blot give nogle supplerende Bemaerkninger, da Forholdene have udviklet sig meget siden Ingenieur Bryn var i Amerika. I ct. af de sidste Moder i ^National Electric Light Association of America" oplyste Formanden, at der i de Forenede Stater var:

Idet jeg lierved tilstiller den cerede Magistral neden- staaende Beretning om Gentralstationer for elektrisk Lys i Udlandet efter de Oplysninger, jeg bar modtaget paa min Rejse for Kommunens Regning i Januar og Februar Maaned d. A., skal jeg forinden jeg nsermere omtaler de enkelte Anlaeg, som jeg paa min Rejse bar gjort mig bekjendt med, tillade mig at give en kort Oversigt over den Stilling, som det. elektriske Lys for Tiden indtager i Udlandet. Det elektriske Lys bar navnlig i de sidste Aar ud- bredt sig med en naesten rivende Hurtighed i Udlandet. Naar man erindrer, at det nye Lys lorst i 1880—81 fremtraadte i en saadan Form, at det kunde faa nogen praktisk Betydning, og at man i Begyndelsen maatte prove sig frem og ofte gik i Blinde, maa man forundre sig over den store Fremgang, saa meget mere som det elektriske Lys baade i Gas og Petroleum bavde msegtige Konkurrenter. Dertil kom at den Svindel, som nutil- dags synes at vaere en uadskillelig Ledsager af enliver ny Opfindelse, i Begyndelsen skadede Sagen betydeligt og blandt Andet forsinkede Indforelsen af elektrisk Be- lysning i flere Aar i England og Frankrig. Forst efter at en stor Del Aktieselskaber, som manglede et- hvert solidt Grundlag, bavde likvideret ofte med Tab af meget betydelige Kapitaler, begyndte det elektriske Lys ogsaa i disse Lande at vinde stor Fremgang. Det er isser i Amerika, at det elektriske Lys har udbredt sig saa staerkt, fordi Forholdene have vaeret seerlig beldige der. Dels ere Gaspriserne i Amerika meget hoje, gjennemsnitlig naesten dobbelt saa lioje som i Europa, og dels bersker der i Amerika saa godt som uindskraenket Fribed med Hensyn til Ledningers An- bringelse paa Huse og i Gader, lige som der heller ikke Andes saa mange baemmende Baand der for Maskinan- lceg som her i Europa. De tleste Byer ere paa Kryds og Tvers ligesom oversaaede med elektriske Ledninger

Sporveje drevne veil Elektri- citet.

Gentralsta­ tioner og In- stallationer.

Installerede Buelamper.

Installerede Gledelamper.

i Januar 1888 4.000 i Januar 1889 6.067 i Juli 1888 . 5.351

175.000

1.750.000

192.500 2.142.000 219.924 2.504.490

34 53

Antallet af Gentralstationer er saaledes i et Aar til- taget med 52,3 %, Buelamper med 62,G % °g Glodc- lamper med 49 °/0. Regnes en Buelampe til 6 Glode-

vistnok tfunmelig nrer reprsesenterer alle de elektriske Lamper, som Andes der for 0jeblikket. 1 England er man navnlig i de senere Aar begyndt, i stor Maalestok at indfore det elektriske Lys» Endml Andes der kun faa Gentralstationer; men dette Forhold vil i Lobct af kort Tid forandres betydeligt, idet en stor Maengde Foretagender ere under Arbejde, deriblandt det store Anloeg i Deptford i London, som vil blive det Storste, der endnu er udfort paa Elektricitetens Omraade. Lovgivningen bar virket noget hoemmende paa elek­ triske Anloeg; men efter at dette fornylig er forandret, udfoldes der en betydelig Virksomhed allevegne. Lige­ som i Amerika er det i England i Reglen private Sel­ skaber, som udf'ore og drive Anloegene; men det synes dog ogsaa som 0111 Kommunerne Here Steder ville over- lage Bygning og Drift af Gentralstationer, og muligt vil Udviklingen gaa noget mere i den Retning i Fremtiden, efter at en enkelt Konnnune, i Bradford, er gaaet i Spidsen. 1 Frankrig bar man ligesom i England forst i dc sidste Aar i storre Maalestok indfort det elektriske Lys. Forboldene ere forst fornylig ordnede i Paris, bvor Kommunen bar delt den Del af Byen, som ligger paa bojre Seinebred i 6 Distrikter, og tildelt 6 Selskaber liver sit af disse Distrikter, ligesom ogsaa selve Byen paateenker at belyse et Distrikt for egen Regning. De Betingelser, bvorpaa Konccssionerne ere givne, ere i boj Grad stroenge, og der er endog givet detaillerede Bestemmelscr for, hvilken Daglon de forskjellige Arbejder ved Stationen skulle have, ligesom det ogsaa forlanges, at alle Maskiner og Apparater borende til Centralstationen skulle fabrikeres i Frankrig. Konccssionerne gjaelde for 18 Aar og mcdfore ikke Eneret. Udstillingen vil blive belyst med 170,000 Glodelamper. I flerc af Frankrigs Byer findes Gentralstationer f. Ex. Lyon, Rouen, Toulon o. A., og endog enkelte smaa Byer f. Ex. Dieulefit og Valreas have elektrisk Belysning. I Schweitz og Italien Andes ogsaa for Tiden mange elektriske Anlaeg, saerlig i Italien, som i den Retning bar overgaaet Frankrig. 1 Milano, Rom og Turin, i Venedig, Neapel, Palermo og mange andre Byer Andes ikke ubetydellge elektriske Gentralstationer. Alene Stationen i Rom er indrettet til i Tiden at forsyne et betydeligt Antal Lamper. 1 Slutningen af 1888 var dcr i Italien installeret ca. 3 a 4000 Buelamper og ca. 250,000 Glodelamper. Ogsaa i Holland og Belgien breder det eleklriske Lys sig, og selv i vort Naboland Sverrig bar det ud- viklet, sig betydeligt. Alene i Stokholm er dcr for Tiden installeret ca. 15,000 Glodelamper og 250 Bue­ lamper eller 11 % af samtlige Gasblus i Byen, og storste Delen forsynes fra 3 mindre Gentralstationer. Det er muligt paataenkt at bygge en Centralstation for K 0111 - munens Regning, men endnu er intet afgjort. I Gote- borg, Mahno og Here mindre Byer Andes smaa Gentral­ stationer, og der paataenkes byggede saadanne i Ilerno- sand, Motala, Boras, Falun og Sundsvall. Det vil boraf formentlig fremgaa, at der er en staerk Bevaegelse i Retning af Indforelsen af det elektriske Lys, og at dette om nogle Aar vil opnaa en msegtig Ud­ bredelse.

iamper bliver Gjennemsnitsstorrelseh for de anlerikanske Gentralstationer 630 Gl 0 delamper, hvilket viser, at mange af Stationerne inaa vaere meget smaa. Paafaldende er det store Antal Buelamper, som lindes i Amerika; men dette hidrorer fra, at Buelyset i stor Udstraekning benyttes til offentlig Belysning, endog i mindre Byer. J New York var der ifjor over 1000 Buelamper i Brug. Ogsaa elektriske Motorer vinde stor Udbredelse i dc senere Aar i Amerika. I 1888 var der omtrent 4000 i Brug, og iaar er dette Tal steget til 6000. De fleste af disse Maskiner ere fra l/ 2 til 3 Hestekraft og blive altsaa vaesentligt benyttede i den lille Industris Tjeneste; men der Andes dog ogsaa storre Maskiner paa 10 til 20 Hestekraft og der over. Den Simpelhed og Lethed, hvormed disse Maskiner anbringes og manipuleres gjor dem sasrlig anvendelige for den lille Industri, og, da de vaesentligst benyttes om Dagen, levere de fleste Gentralstationer ogsaa Elektriciteten betydeligt billigcre til Brug for Motorer. Ogsaa her i Europa bar man i de sidste Aar sogt. at faa elektriske Motorer indfort, og Edisonselskabet i Berlin bar blandt Andet for nylig indrettet en stor Fabrik til Fabrikation af elektriske Mo­ torer; men endnu have de ikke vundet nogen Udbredelse af Betydning, da de med de nuvaerende Priser ikke kunne konkurrere med Gasmaskiner. Til en Hestekraft for- bruges nemlig med Tabet ca. 1000 Watts i Timen, og, efter den almindelige Pris af 4 Pfennige pr. 50 Watt- Timer, bliver dette 80 Pfennige pr. Hestekraft i Timen, medens denne kan haves for ca. 10 Pfennige i Gasma- skinen. Gentralstationerne i Amerika betale sig i Reglen godt, og de fleste give et Udbytte fra 6 til 14 °/0, en- kelte endog- 25 °/0; men Prisen for Elektriciteten er og­ saa gjennemgaaende boj, i Reglen iinellcm 5 og 6 Ore pr. 16 Lys Lampetime. Af europaeiske Stater er det isaer Tydskland, som er gaaet forud med elektrisk Belysning, baade med Hen- syn til Antal og Storrelse af elektriske Gentralstationer, ligesom det vistnok ogsaa kan siges, at de solideste og mest rationelle Anlaeg Andes ber. Der er neppe nogen By af Betydning i Tydskland, som ikke bar cller er i Faerd med at bygge en Centralstation. I Modsaetning til Amerika, bvor noesten alle Gentralstationer tilbore private Selskaber, ere de tydske Gentralstationer med faa Undtagelser byggede for Kommunernes Regning og Driften ledes af disse. Gentralstationerne ere ogsaa tcnnnelig betydelige i Tydskland i Modsaetning til andre Lande, og Gentralstationerne i Berlin, tilborende Allgc- meine Elektricitatswerke, ere for r|,iden de storste, som Andes, om de end om kort. Tid ville blive overAojede af en stor Centralstation, som bygges i London. I bvor stor Udstraekning det elektriske Lys er ud- bredt i Tydskland, er vanskeligt at opgjore, da der liver Dag er en betydelig Tilvaext. 1 Slutningen af 1887 regnede man, at der var ca. 15,000 Buelamper og 170,000 Glodelamper i Brug, som forsynedes fra 4000 Dynamoer. For Tiden maa dette Tal vist multipliceres med 3 a 4, tbi alene et enkelt Firma, Schuckert, bar installeret 200,000 Glodelamper, hvoraf de fleste i Tydsk­ land. Der er i det sidste Aar fabrikeret og solgt over 500,000 Glodelamper i Tydskland, saa at dette Tal

MagnetiSmen og derved ogsaa den elektromotoriske Kraft. Det omvendte finder Sted ved Formindskelse af Mod- standene. Ved de fleste Centralstationer ere alle Rbeo- staterne fra Dynamoerne samlede paa en foelles Axe, og man kan da paa en Gang regulere dem alle eller liver for sig efter Bchag. Der findes en stor Masngde Dynamoer af forskjellig Konstrnktion, som det her vil fore for vidt at omtale. Det skal kun bemserkes, al. der med Hensyn til elek­ trisk Nyttevirkning ikke er stor Forskjel paa de gode Maskiner. Man er naaet til at garantcre 75 a 85 % i Nyttevirkning og videre naaer man neppe. Den eneste Forbedring, der med Tiden kan ventes er altsaa ved den mekaniske Konstruktion, og allerede her er man meget vidt. Ved Centralstationer for ensrettede Stromme findes 1 Region 2 Samlelcdninger paa Stationen, en positiv og en negativ, som staa i Forbindelse med alle Dyna­ moer, og hvorfra Hovedledningerne udgaa. Ledningerne kunne ordnes paa forskjellig Maade. I Fig. 4 er vist den saakaldte Serieforbindelse, hvor alle Lamperne ere anbragte efter hinanden i sannne Stromlob. Den rene Serieforbindelse bruges nu kun sjeldent og saa godt som altid til Buelys. Stromstyrken er ved denne For­ bindelse overalt i Ledningerne ens, medens Spaendingen varierer. I Fig. 5 og 6 er vist den saakaldte Parallel- forbindelse, hvor Lamperne ere anbragte paa Forgre- ninger. Det er det almindeligst benyttede System ved Centralstationer for ensrettede Stromme. Fig. 7 visor en Blanding af Serie- og Parallelforbindelsen. I Fig. 8 er fremstillet dot saakaldte Treledersystem, som navn- lig i de sidste Aar er blevet benyttet ved flere Cen­ tralstationer. De 3 Ledere forsynes fra 2 Maskiner, som ere anbragte i Serie, og Lamperne ere grupperede ligcligt paa begge Sider af den midterste Ledning, den saakaldte Nulledning, fordi den er uden Strom, naar der paa begge Sider er tsendt et lige stort Antal Lamper. Fordelen ved Treledersystemet er Besparelse i Led- ningsmateriale paa Grand af, at 2 og 2 Lamper ere paa en Maade anbragte i Serie. Den theorctiske Be­ sparelse er 6/8 Kobbervaegten, ligeoverfor Toledersy- stemet; men i Virkeligbeden naaes ikke saa meget. Parallelsystemet, der saa godt som udelukkende be­ nyttes ved Centralstationer for elektrisk Lys bar den Fordel fremfor Seriesystemet, at alle Lamperne ere uaf- haeagige af hinanden, og den ene Lampe paavirkes ikke af Slukningen eller Teendingen af den anden. Derimod fordrer Systemet, at Spsendingen holdcs nogenlunde konstant i Ledningen, da den storste Varia­ tion, en Glodelampe kan taale uden at lide derunder, er 2 °/0 over eller under den Spending, hvortil den er kon- strueret. I Region er denne Spending 100 Volt eller i Naerheden deraf. Spsendingen kontrolleres ved de saakaldte Voltmetre og Stromstyrken ved Amperemaalere eller Ammetre. Den Maengde Strom, som en Konsument forbruger, maales ved Elektrieitetsmaalere, hvoraf findes forskjellige. Den mest benyttede er Aarons, som i sin simpleste Form bestaaer af' et godt Uhr, hvis Perpendikel for- neden bserer en Magnet. Under denne Magnet findes. en Traadrulle, igjennem bvilken Hovedstrommen, som

Ikke desto mindre er det. sna langt fra, at dette har skadet Salget af Gas, at clet en d o g s y n e s som om e t staerkt F orb rug a f e lek tr isk L y s m ed f0rer e t fo r 0 g e t G asforbrug, hvad jeg nsennere skal omtale i det Folgende ved de forskjellige Byer. Efter disse Bemcerkninger skal jeg na3rmere beskrive de enkelte Anlaeg, som jeg har set paa mine Rejse, idet jeg deler dem i to GtUpper, eftdrsom der bruges ens­ rettede eller vexlende Stromme. Forst skal jeg dog forudskikke nogle orieiiterende Bemrerkninger om elektrisk Lys til lettere Forstaaelse af det Folgende. I. Centralstationer med ensrettede Stromme. Ved elektriske Maskiner til Frembringelse af ens­ rettede Stromme som altid gaa i sarnme Retning, til- vejebringes den elektriske Strom g&nske paa sannne Maade som i Vexelstromsmaskinen, nemlig ved at en eller flere Traadruller bevseger sig med storre eller mindre Hastigbed i et magnetisk Felt, hvorved der i Traadrnl- lerne induceres en elektrisk Strom. Da alle Traad- rullerne i den roterende Del af Maskinen, det saakaldte Anker, ere indbyrdes forbundne, opsummeres de partielle eller de saakaldte Integralstromme til en enkelt, som ved Vexclstrommaskinen ledes til 2 paa Rotationsaxlen vos- rende indbyrdes isolerede Metalringc, hvorfra de ved Borster opsamles og ledes videre nd i Stromlobet. Ved Maskiner med ensrettede Stromme fmdes en Kol- lektor, ved 1Tjoelp af bvilken den positive Strom fores til den (me og den negative Strom til den anden Op- samler eller Borste. Man skjelner imellem Magnetoelektriske Maskiner og Dynamomaskiner eller Dynamoer. De forste Maskiner have permanente Magneter, men bruges nu saa godt som aldrig til elektrisk Lys; de sidste have Elektromagneter, bvis Bevikling enten ligger i selve Maskinens Stromlob, den saakaldte rene Dynamo (Fig. 1), eller i en Shunt eller Forgrening, Shuntdynamoen (Fig. 2), eller ogsaa i begge Dele, Kompound-Dynamoen (Fig. 3). Alle 3 Maskiner benyttes til elektrisk Belysning, den rene Dy­ namo i Reglen kun til Buelys anbragt i Scfie, Kom- pounddynamoen sosdvanlig kun til mindre Anloeg, fordi den er til en vis Grad selvregulerende. Slamtdyna- moen derimod er den almindeligst anvendte Type ved storre elektriske Centralstationer, fordi Here af disse Ma­ skiner med Let bed kunne bringes til at virke paa sannne Kredslob. Det sannne kan ogsaa ske ved Kompound- Dynamoen, men (le sidstnsevnte Maskiner lade sig ikke saa let kombinere sannnen som Shuntdynamoen. Dcrtil kommer, at de storre Sbuntdynamoer ere selvregulerende i nsesten sannne Udstraekning som Kompound-Dynamo- erne. Shuntdynamoen regnleres simpelt og let ved en i Elektrornagneternes Stromlob indskudt Rheostat eller Sanding af Modstande (vide Fig. 2). Jo flere Modstande, der indsaettes, desto mindre Strom pas- serer der omkring Magneterne, desto mere svoekkes

kunne forsyne, troede Akkumulatorerne til og leverO den manglende Strom. 1 det Folgende, navnlig ved Gentralstationen i Barmen, vil Benyttelsen af Akku­ mulatorer noermere blive omtalt. Af den Kraft, som afgives til Akkumil1atoreriie' kan omtrent tfe Fjerdedele udnyttes igjen. Der gaaer altsaa ca. 25 % tabt. De Glodelamper, der benyttes til ensrdttede Stromme ere de samme, sOrri aUvendes ved Vexelstromme; der- iinod er der nogen Forskjel paa Buelaiilperne, ligesom der ogsaa bruges forskjellige Typer af disse, efter den Maade, hvorpaa de ere ordnede i Stroinkredsen. De almindeligst benyttede Lamper ved Central- stationerne ere 16 Lys-Glodelamper og derefter 10 Lys Lampen. Saedvanligt benyttes Glodelamper til 100 Volts Spaending og en 16 Lys Larnpe bruger da ved denne Spaending fra 0,53 til 0,7 Ampere. I Begyn­ delsen brugtes naesten altid de amerikanske Edison Lamper til ca. 0,7 Ampere og 100 Volts Spoending; men senere bar man ved Forbedringer i Fabrikationen opnaaet den samme Lysstyrke ved inindre Stromforbrug, og soerlig det tydske Edisonselskab bruger nu 100 Volts Glodelamper a 16 Normallys til 0,53 Ampere. Disse Lamper taale imidlertid kun en ringe Variation i Spaen­ dingen, og man er derfor mange Steder, hvor de have vaeret indforte, vend! tilbage til Lamper med storre Kraftforbrug i Forliold til Lysstyrken. Breendetiden for en Glodelampe angives i Reglen til 1000 Timer, efter hvilken Tids Forioh de maa om- bylt.cs; men efter alle de Erfaringer, man nu liar giort, kan man ikke gjore Regning paa en saa lang Varig- hed. Gjennemsnitsbroendetiden for en Glodelampe over­ stiger ved de fleste Gentralstationer i Reglen ikke 700 Timer og er ofte mindre. Ved enkelte Anloeg bruges Glodelamper af 50 og 65 Volts Spaending, ligesom der ogsaa findes Lamper til 150 Volts Spaending. Ved Benyttelsen af 50 og 65 Volts Lamper har man den Fordel, at de kunne virke sammen med Buclamper, da disse fordre en Spaending af ca. 50 Volt. Ved Gen- tralstationcrne med 100 Volts Spaending, maa der enten altid anbringes 2 Buelamper i Serie, som da maa broende samtidig, eller der maa, naar kun en Larnpe opst files, indskydes en Modstand foran samme svarende til den anden Larnpe. De almindeligst benyttede Buelamper ere Differen- tiallampen og Shuntlampen, hvilke begge kunne anbrin­ ges i Parallelsystemet. Dog maa der altid for liver Larnpe indskydes en saakaldet Ballastmodstand, som absorberer 10 a 15 Volt pr. Larnpe. Reguleringen skeer ved begge Lamper ved Stromforgrening. Differen- tiallampen har 2 Reguleringsmodstande, en i Hoved­ strommen og en i Forgreningen eller Shunten, og disse Modstande modvirke gjensidig hinanden. De regulere for konstant Modstand. Shuntlampen har kun en Regu- leringsmodstand i en Forgrening parallel med Lysbuen, og regulerer for konstant Spoending. Den egner sig derfor bedst til Brug sammen med Glodelamper. De almindeligst anvendte Buelamper bruge fra 4— 12 Am­ pere og give en Lysstyrke af ca. 100 Normallys pr. Ampere eller 6 a 7 Gange saaineget Lys som en Glode­ lampe med samme Kraftforbrug.

skal maales, fores. Jo stserkere Strom, desto raskete svinger Pendulet, og Differencen imellem. hvad Uhret viser og hvad der er den virkelige Tid giver et Maal for den forbrugte Strom. Ved Aarons saakaldte Dif- ferentialmaaler (vide Fig. 8) findes der 2 Uhre, hvoraf det ene bar en almindelig Perpendikel. Begge Uhre virke paa et foelles Toelleapparat, der viser Difierencen i Ulirenes Gang. Naar der ingen Strom gaar igjen- neui Traadrullen, skal Viservserket staa stille. Ind- ledes Strommen trseder Tselleapparatet i Virksomhed, og angiver umideelbart Antallet af Amperetimer. Aa- rohs Maaler roses overalt. og skal voere ineget paa- lidelig; den angives at knnne registrere med en saadan Nojagtighed, at den storste Fejl ikke overstiger 1 %• I Begyndelsen brugtes Edisons-Maaler, i hvilken Strom- oneengden maales ved Masngden ai' den af en vis Del af Hovedstrommen ad elektrolytisk Vej udskildte Zink- masse. Maaleren er vistnok ineget paalidelig; men det er besvmrligt af foretage de mange Vejninger. Den bruges derfor ikke mere, i det Mindste ikke her i Europa. Ved de eleklriske Gentralstationer til ensrettede Stromme bruges ineget ofte Akkumulatorer, dels som Regulatorer og dels som Opsamlere af eller Beholdere for Electricitet. Ved Akkumulatorer forstaaes sekun- doere elektriske Elementer, som ad elektrolytisk Vej ere polariserede og derved kunne afgive en Del af den Strom, hvormed de ere ladcde. Akkumulatorerne bestaa af Geller af meget for- skjellig Styrke, men noesten alle af en Spending af ca. 2 Volt. Flcre saadanne Geller forenede kaldes et Batteri. Man angiver Kapaciteten af en Gelle i Am- peretimer. Ear saaledes en Gelle f. Ex. BOO Ampere- timer, kan den i en Time afgive en Strom med en Styrke af BOO Ampere eller i 2 Timer 150 Ampere o. s. v., alt med en Spsending af 2 Volt. Ssettes 50 saadanne Geller i Serie Oliver Stromstyrkcn den samme, men Spoendingen 2 X 50 eller 100 Volt. Forbindes 2 Batterier af ovennaevnte Storrelse parallelt kunne de i en Time afgive 2 X 300 = 000 Ampere med 100 Volt Spaending og forsyne ca. 1200 Damper a 10 Normallys i en Time eller 000 i 2 Timer o. s. v. De mest bekjendte Akkumulatorer ere de, som fabrikeres af Electric Power & Storeage Gompany (Fig. 10), Khotinsky og Tudor. Pladerne i Cellerne bestaa i det Vaesentlige af en Blymasse af forskjellig SammensEetning. Under Ladningsprocessen danner der sig ved de positive Plader Blyoverilte og ved de nega­ tive metallisk Bly. Ved Afladning nfiltes de positive og iltes de negative Plader. Ved Hjaelp af Akkumulatorerne kan man opspare en betydelig Del Kraft, som senere i den Tid, da der bruges mest Lys, kan konime til Anvendelse. Akku­ mulatorerne indskydcs i Reglen i Stromlobet parallelt med Lamperne paa den i Fig. 9 angivne Maade, og benyttes da saaledes: Man lader den eller de Dynamo- maskiner, som ere i Gang gaa med fnld Kraft, hvorved de bedst udnyttes. Er nu denne Kraft storre end det behoves til de Lamper, som ere toendte, afgives den overflodige Kraft til Akkumulatorerne, som derved lades. Taendes der flere Lamper end Dynamoerne

75 100

400 GOO

n 11

Berlin.

I ingen af Europas Hovedstaeder liar del elektriske Lys opnaaet en saa fast og sikker Stilling som i Berlin uden al den Svindel, som blandt andet i London og tildels ogsaa i Paris, liar skadet Sagen saa meget i Begyndelscn af dette Decennium. Medens man i Ber­ lin i de forste Aar efter Verdensudstillingen i Paris i 1881 kun moerkede lidt til det elektriske Lys, gjordes der mangfoldige Forsog i det Store i Paris og London paa at faa det elektriske Lys indfort. Der opstod en stor Maengde Kompagnier mcd betydelige Kapitaler, som for ringe Betaling lod hole Gader belyse med elektrisk Lys og kjobte og solgte Patenter vedrorende dette Lys. Da imidlertid de lleste Kompagnier rnanglede en solid Grundvold, og det viste sig at mesten alle vare i mere eller mindre Grad Pengespekulationer, kom Reaktionen temmelig hurtig og med Spekulanternes Ruin forsvandt ogsaa for storste Delen det elektriske Lys, saa at der i Aarcne 1883—8G, ja endnu lsengere, kun fandtes forholdsvis meget lidt elektrisk Lys i Paris og London. I Berlin kom Sagen ind i et rigtigerc Spor, hvad der i det Vtesenllige skyldes Kommunalbestyrelsen og det store tydske Edisonselskab, som dannedes i Aarene 1882—83. Da det nrevnte Selskab i Aaret 1883 liavdc gjort nogle Forsog med et Par Blokstationer i Schadowstrasse og Friederichstrasse, sluttede det i Februar 1884 den bekjendte Kontrakt med Berlins Magistral., hvorved det fik Rettighed og Forpligtelse til at forsyne hele den indre Del af Berlin med elektrisk Lys.. Kontrakten er senere blevet udvidet og for- andret under 25 August 1888, ligesom ogsaa Selskabet bar undergaaet nogle Forandringer. Det kaldes nu Berliner-Elektricitatswerke og er en Slags Filial af All- gemeine Electricitats-Gesellschaft, som er traadt i Stedet, for Edisonselskabet. Selskabets Forsyningsomraade straikker sig mod Nord til Oranienburger Strasse, imod Syd til Putt- kammer- og Besseler Strasse, mod Vest til Branden- burger Thor og imod 0 s t til Wallner Theater. Ud- strsekningen fra Nord til Syd er ca 2600 Meter, fra 0 s t til Vest ca. 3000 Meter. Hele dette store Terrain, som omtrent indbefatter et Areal af 1200 Tdr. Land, bar Selskabet forpligtet sig til at forsyne med elektrisk Lys til lste Okfober 1892. Det vil her fore for vidt merrnere at omtale de enkelte Besteinmelser i den ovennaevnte Kontrakt, som folger liermed. Kun skal jcg anfore de Priser, som ere vedtagne, da disse mesten overall i Tydskland og ogsaa i Udlandet have dannet Grundlaget for de senere fastsatte Priser. Electriciteten sselges igjennem Maaler og den fastsatte aarlige Afgift for Maalerne er: For en Maaler indtil 10 Stk. 16 Lys Lampor. — 15 Mk.

1 Begyndelscn brugtes Edisons Elektricitetsmaaler, men denne er nu fuldstaendig fortnengt af Aarons. Afgiften svarer til ca 10 % Vaerdien for de mindre Maalere stigendc intil 33 °/0 for de storre, og det er altsaa en forholdsvis betydelig Afgift. Grundprisen er 4 Pfenninge for den Strommaengde, som en Edison Glodclampe a 10 Normallys forbruger i en Time, maalt igjennem Elektricitetsmaaler. Dette bliver Tiden:

10 Lys-Lampe pr. Time. — 2,5 Pfn. 16 do. do. 4,0 do. 32 do. do. 8,0 do. 50 do. do. 12,5 do. 100 do. do. 25,0 do.

Desuden svares en Afgift af 0 Mk. om Aaret for liver installeret Lampe, medens Selskabet fornyer alle Glodelamper, der uden Konsumentens Skyld ere blevnc ubrugelige. For en Buelampe svares en aarlig Afgift af 40 Mk., uden nogen Vedligeboldelsesforpligtelse. Glode- lamper og Kulstifter skulle anskaffes fra Selskabet. Naar der ved Stromskiftere er Lruffet saananne Foranstaltninger, at kun et begriendset Antal Lamper kunne briende samti'dig, svares kun den fulde Afgift af det storste Antal Lamper, som kunne braende samtidig, medens der for Resten kun betales 1/ 3 af Afgiften. For intensivt Stromforbrug gives en Rabat, naar den gjennemsnitlige Braendetid af alle installerede Lam­ per bos en Konsument om Aaret belober sig til: ncr n derovei : 25 °/< Udregner man herefter hvad et almindeligt 16 Lys Bins koster pr. Time, uden Hensyn til Forrentningen af Bekostningerne ved Anlaeget, bliver dette omtrent 5 Pfenninge. Et tilsvarende Gasblus i Berlin vil omtrent koste 2,6 Pf'., saa at det elektriske Lys under alminde- lige Forhold mesten er dobbelt saa dyrt som Gasbelys- ningen. Ikke destomindre udbreder Lyset sig med en rivende Hastighed og Edisonselskabet, som i Begyn- delsen af dette Aar bavde 43,000 Lamper installerede, gjor Regning paa allerede i Slutningen af Aaret at for­ syne 100,000 Lamper. Edisonselskabet forsyner den storste Del af de i Berlin existerende elektriske Lamper, men der findes desuden en stor Mrengdc private Foretagender og ln- stallationer af ikke ubetydelig Udstrsekning. Efter de Opgjorelser, som hvert Aar i Marts foretages af Gas- vaerket, stillede Forholdene i de sidste Aar sig saaledes; 800 Timer — 5 0//o 1000 1200 1500 2000 2500 3000 1 1 1 1 1 - 7V* 0//o - 10 0/ 10 - 1 2 V a 0//0 - 15 0/ /0 — 20 0/10

25 50

20 30 40 50

—

—

n

11

•—

—

n

V

100 200 300

—

—

V

V

—

—

V

71

— — 60

71

V

\

d e t e lek tr isk e L y s stoerkest har udb red t sig, a t der er den s to r s te F o r o g e lse i G a sforb ruget n em lig 10 ,51 %• Naar man paa den ene Side betaenker, hvilken stor Konkurrence Gasbelysningen har ved de lave Petroleumspriser, og paa den anden Side seer den store Udbredelse af det elektriske Lys, kan man kun forklare Tilvaexten i Gasforbruget ved den voxende Trang bos Publikum til forstaerket Lys, og dette stemmer ogsaa med den Omstaendighed, at der i de senere Aar er an- bragt en stor Maengde intensive Gasbnendere. Berliner Elektricitatswerke har fortiden 2 Central- stationer i Drift, nemlig i Markgrafenstrasse og Maurer- strasse. Stationerne i Friedriclisstrasse og Shadow- strasse, som ogsaa tilhore det naevnte Selskab, ere kun Blokstationer, der forsyne bestemte Kvarterer, uden at Ledningerne berore offentlige Gader. Under Bygning har Selskabet endnu 2 Centralanlaeg, nemlig i Doro- theensti-asse og Spandauerstrasse, hvoraf blandt Andet den sidste skal forsynes med 4 Maskiner og Dynamoer, hver til 1000 Hestekraft, saa at altsaa en Dynamo med Maskine kan forsyne 10,000 Lamper. Det er karak- teristisk for de senere Udvidelser i Berlin, at man stedse er gaaet videre og vidcre i Retning af at konstruere store Maskiner og Dynamoer. Ved de forste Anlaeg i Friederichsstrasse og Markgrafenstrasse 1883—85 op- stillede man Dynamoer til 3 a 500 Lys, som blev trukket ved Rem af hurtig lobende Dampmaskiner. Alle Dynamoer vare af den bekjendtc Edisonske Type med Trommelinduktor og ca. 800 a 1000 Omdrejninger i Minutet. Senere da Maurerstrasse blev bygget brugtcs endnu i Begyndelsen de samme Dynamoer for den ene Ilalvdel; men i den anden Del installeredes allerede Dyamoer til 1600 Lamper med langsonnnere Gang, nem­ lig 280 Omdrejninger, med indvendige Magneter og ud- vendig roterende Ringankere. Ved den sidste Udvidelse af Markgrafenstrasse Station er denne Type bibeholdt, men Dynamoerne ere her til 3000 Lamper og have kun et Omdrejningstal af 75 a 80 i Minutet. A1 Transmis­ sion er bortfalden, og Dynamoerne ere koblede direkte til Dampmaskinerne. Ved de projekterede Udvidelser ere Maskinernc atter voxede saaledes som anfort, men endnu har man ikke funden Anledning til at gjore nogen vaesentlig Forandring ved de a:Idre Anlaeg. Den vaesentligste Fordel ved de nye og store Ma­ skiner er den, at de tage en mindre Plads og tillige, at de ikke foraarsagcr saa megen Stoj paa Grand af den langsonnne Gang. Det sidste Moment har stor Betyd- ning for Anlaeg midt i et taetbebygget Kvarter; thi det kan ikke undgaaes, at der fra hurtig gaaende Maskiner frembringes Stoj, som isaer om Natten kan volde do Oinbocnde Ulemper. Berliner Elektricitatswerke har alle­ rede ifjor maattet betale en Mulkt af 30,000 Mk. som Skadeserstatning til en Ejer ved Siden af Stationcn i Markgrafenstrasse. Firmaet Siemens & Ilalske i Berlin har udfort alt det Tekniske ved Centralstationerne i Berlin, ligesom det ogsaa har leveret Kablerne, og det er ogsaa dette Firma, som skal bygge de nye Anlaeg. C en tra lsta tion en i M a rk g ra fen stra sse er be-

Marts Marts Marts Tilgang

fra 18S7 til 88.

1

1886. 1887. 1888.

Antal af elektriske Anla?g........... Antal af installerede Buelamper . Antal af installerede Glodelamper 1) B erlin er E le k tric ita ts w e rk e for- synede heraf: Antal Anlaeg. . . med Antal Buelamper til Private Glodelamper............................ 2) Andre Anlnsg drevet: a. ved Dampkraft................. 1>. ved Gasmaskiner..............

152 333 489 156 736 1,554 2,249 695 12,705 22,363 45,552 23,189 43 163 300 137 27 116 540 424 5,499 9,306 23,016 13,710

79 124 136 30 46 53

12

7 Naar hver Buelampe regnes til 6 Gl 0 delamper var tier i Marts 1888 ialt installeret 59,000 Glodelamper eller 7,71 % af alle i Berlin tilstedevaerende Gasflammer. I Marts 1887 var Antallet af elektriske Lamper kun 4,1 % Antallet af Gasflammer. Af ovenstaaende Tabel vil det tydeligt frcmgaa, hvor stor Tilvaexten har vaeret, og at den navnlig liar vaeret staerk ved Berliner Elektricitatswerke, medens de private InstalLnoner langtfra tiltage i samme Om- fang. Dette liar sin Grand deri, at, efterliaanden soni Berliner Elektricitatswerke liar ndvidet sin Forsynings- rayon, er en stor Del private Anlaeg forsvundne og gaaet ind under dette Selskab. Absolut taget har Til- vaexten for de private Anlaeg altsaa egentlig vaeret storre end angivet i ovenstaaende Tabel. Man skulde nu herefter syncs, at en saadan Ud- vikling maatte i hoj Grad influere paa Gasforbruget og at en kjendelig Nedgang heri maatte vaere Folgen deraf. Men det maerkelige er, at det saavel her som andet- steds har vist sig, a t G a sforb ruget ikk e a len e ikk e er fo rm in d sk e t, m en en d o g sa a er t ilt a g e t jo m ere d e t e lek tr isk e L y s har udb red t sig. Den nylig offentliggjorte Driftsberetning for de kommunale Gasvaerker i Berlin for April 1887—1888 giver i saa Henseende interessante Oplysninger. Det nieddeles her, at medens der fra 1871—75 var en aarlig Tilvaext i Gasforbruget af ca. 12 %, aftog dette i de naerineste Aar betydeligt og sank endogsaa ned til 0,21 % i Aaret 1878—79. Forst fra 1881—82 luevede Tilvaexten sig langsomt og var i Aarene 1885—8G og 1886—87 omtrent 4,8 %. Fra 1887—88 er Forbruget steget med 6,24 %, livilket er den storste Stigning siden de Aar, da der var et staerkt. Opsving i Industri og Handel. Regner man' alene Gasforbruget af Private, har Tilvaexten belobet sig til 78/4 %• Stigningen er altsaa begyndt samtidig med Indforelsen af det elek­ triske Lys og er naesten voxet i samme Forhold. For hvert Gasblus, som er blevet fortraengt af et elek- trisk Blus, er der opstaaet mindst et nyt og storre Gasblus. Den staerkere Forogelse kan ikke skyldes Befolk- ningens Tilvaext, da denne efter statistiske Oplysninger kun liar vaeret 3,62 % i dot sidste Aar og denne Til­ vaext er vaesentlig foregaaet i Perifericn af Byen; men netop her oplyser Beretningen, at der kun har vaeret meget ringe Tilgang, fra 0,1 til 4 %, m ed en s d et er i den indre D el a f B yen i de K varterer, h vo r

9 liggende i en Bagbygning i Ejendommen Nr. 44. Ma- skinlokalet Andes i en hoj Kjoelder og tildels under Gaar- den. Kjedlerne ere anbragte ovenover, saaledes som vist i Fig. 11—13. I den seldre Del Andes 6 Damp- maskiner af Borsig, staaende Konipound Receiver-Ma- skiner med Kondensation. liver Maskine kan udvikle en Kraft af 150 a 170 HK. og gjor 220 Omdrejninger i Minutet. liver Maskine driver 1 Shunt Dynamo a 150 Ampere og 2 a 225 Ampere, svarende til 1200 Lamper; for liver Maskine ialt altsaa 7200 Lamper. 1 den nyere Del, livor do ringformige, langsomt lobende Dynamoer ere opstillcde, lindes 4 Kompound-Dampnlaskiner fra det belgiske Firma van der Kirchhofen, liver a 300 Hestekraft. liver Maskine er koblet sainmen med sin Dynamo, som liar en Omdrejning af 75 a 80 i Minutet. Dynamoerne ere ca. 3 Meter i Diameter. Tilsammen kunne de 4 Maskiner levere Strom til 12,000 Lamper, saa at hele Stationen kan forsyne ialt 19 a 20,000 Lamper. 1 Midten af Lokalet Andes Regulerings- og For- delingsapparaterne, som passes af en enkelt Mand. Prin- cipet heri er folgende: Alle Ledninger* fra de forskjellige Dynamoer forenes til 2 Hovedledninger, livorfra lloved- kablerne til de forskjellige Punkter i Byen udgaa. Paa Reguleringsbnedtet er liver Dynamoledning forsynet med en Ampere- og Voltmeter sand Stromafbryder. Tillige er der paa Shuntbeviklingen fra liver Dynamo ved Rcgu- leringsbraedtet indskudt en Rheostat og alle disse lllieo- stater kunne indstilles samtidig fra en failles Axe eller liver for sig. Paa et Voltmeter, der viser Middelspsen- dingen i Byen, seer nu den Tilsynsforende, hvorledes Spaendingen er. Stiger den over det Normale, ca. 105 Volt, indskyder ban Modstand i Shunternc; derved svaekkes Magnetismen i Dynamoerne og Spaendingen falder; det omvcndte sker, naar Spaendingen paa Volt- metret synker. Amperemaalerne i Forbindelse med Voltmeteret angiver, naar der skal tilsaettes eller udskydes Maskiner. Tidligere brugte man, naar en ny Maskine skulde saettes for, at lade denne virke paa et Lampe- batteri af ca. 1000 Lamper indtil Maskineu liavde faaet den samine Spaending, som d,e ovrige i Gang vaerende Maskiner. Naar dette var opnaaet, blev Forbindelsen med Ledningsnettet. tilvejebragt og Lamperne i Batteriet slukkedes efterhaanden, medens man samtidig denned indsatte Modstand i de arbejdende Dynamoers Shunt- bevikling, for at bolde Spaendingen konstant. Man bru- ger nu, istedenfor Lampebatteriet, Modstande som ind- skydes i Stromlobet, hvad der i Virkeligheden gjor samine Gavn. Ved de nyere Stationer, som ere byggede af Siemens &Halske og Schuckert ere ogsaa Modstandene bortfaldne. Dynamoerne ere sclvvirkende, det vil sige: man kan ved at lade deni lobe med sluttet Shunt bringe deni op til den Spaending, som onskes, og derpaa I umiddelbart soet.te deni ind paa Stromlobet. For liver ny Maskine, der saettes ind eller ud af Stromlobet maa alle de andre Maskiner reguleres. Men dette foregaaer simpelt og let og uden at det kan maerkes i Strom- kredsen. Kjedlerne i Markgrafenstrasse Station — og det samine gjaelder forovrigt ogsaa Maurerstrasse Station — I ligge alle ovenover Maskinrurmnet paa staerke Hvaelvinger, I

understottet af kraftige Bjaelker og Sojler. Der Andes ialt 8 Stk. Rorkjedler af Heines lvonstruktion, liver med ca. 200 CP IldpaavirkningsAade. Fode- og Kodensa- tionsvandet leveredes fra 11 borcde Bronde og pumpedes op i en Beholder i Kjedelrummet. Kjedlerne arbejdede med et Overtryk af 8 a 9 Atlimosphaerer. S ta tion en i M au rerstra sse er i det Vaesentlige indrettet ligesom Markgrafenstrasse-Station (Fig. 14—15). Der Andes her i den aeldre Del 3 Koinpound Damp- maskiner af Borsig, livoraf liver driver 1 Edison-Dynamo a 150 Ampere og 600 Volt for Buelys. Der er altsaa ialt 3 Dynamoer for Buelys, som forsyne Buelamperne i Leipziger Strasse og „Unter den Linden “. Grunden til den hoje Spaending er den, at man, for at undgaa for store Kabler, liar ordnet Lamperne i Serie, saaledes at der er anbragt 12 Buelamper efter hinanden. Da der i Leipziger Strasse er 3(5 Lamper, Andes her 3 Stromkredse, medens der i „Unter den Linden" er 108 Lamper med 9 Stromkredse. Da Lamperne i Leipziger Strasse liver forbruge 11 Ampere og i „Unter den Lin­ den" 12 Ampere, bliver det samlede Str 0 mforbrug ca. 140 Ampere, saa at den cne Maskine danner Reserve. I den nyere Del Andes 3 Kom^undmaskiner fra Kuhn i Stuttgart, hvoraf liver driver 2 Ringdynamoer a 800 Ampere og 120 Volt. liver Dampmaskine liar 300 Hestes Kraft. Af Kjedler Andes ialt G Stk., an­ bragte i et Lokale ovenover Maskinrummet. L ed n in g sn e tte t. Hidt.il er 2-Ledersystemet an- vendt med en af Ingenieur Fritsche angiven ModiAkation. Medens der ved det almindelige 2-Ledersystem fores en positiv og negativ Hovedledning fra Stationen til et Knudepunkt, livorfra Fordelingslederne udgaa, anvender Fritsche positive og negative Knudepunkter og alle For- dclingsledcrne ere i Forbindelse med hinanden. Der dannes lierved en eller Acre Ringe, som paa forskjellige Punkter modtage Strom. Fra alle Knudepunkter fore Maaletraade tilbage til Stationen, hvor alle de positive forenes til en Ledning og alle de negative til en anden, og disse 2 Ledninger staa i Forbindelse med et Volt­ meter. Da alle Hovedledninger gives samine Modstand ligesom ogsaa Ring-Ledningerne imellem de positive og negative Forsyningspunkter og Maaletraadene, vil Volt­ meteret ineget naer angive den i llingledningen lierskende Middelspaending. Naar Ledningerne ere rigtig beregnede, vil Afvigelserne fra Voltinetrets Spaending i Ringled- ningen i aller ugunstigste Tilfoelde ikke overstige 1 a l 1/2 Volt, hvilket i Praxis ikke spiller nogen Rolle. Ledningerne i Berlin ere beregnede saaledes, at Maximum af Arbejdstabet i Ilovedledningerne ved fuld Belastning ikke overstiger 14 %, i Fordelingslederne og Ledningerne til llusene ikke over l x/2 % °g 1 Husled- ningerne ikke over 2 %• Alle Ledningerne ligge i Jorden uden nogen Be- skyttelse og bestaa af baandarmerede Blykablcr, som ere lcverede af Siemens & Halske. I Avert Kabel Andes en isoleret Maaletraad, som bruges til Maaling af Spaen­ dingen i Knudepunkterne. Disse Ledninger ere meget dyre; exempelvis kan anfores, at 1 Meter Kabel paa 50 □ in,n- koster 2,14 a 2,60 Mk., cn Meter Kabel paa 500 □ mni- fra 14„;7— 19,G6 Mk., eftersom Kobberpriserne variere imellem 40 og 80 £ pr. Ton. Man var derfor

i Begyndelsen af dette Aar, imedens jeg var i Berlin, i Begreb med at gjore et Forsog paa at konstruere siinp- lere Ledninger, iclet man i Zimmerstrasse nedlagde Led- ninger af blanke Kobberstsenger i Kasser af Cement. Konsti'uktionen er vist i Fig. 16. Hver Kasse, som er lavet af Cementmortel med indlagte Jerntraade, bar en Lrengde af 2 Meter og er foroven aaben. De sarnies ved Muffer, ligeledes stobte af Cementmortel og toettes i Samlingerne ved Ler. Daekslet er stobt i 2 Meters Lnengder og Samlingerne toettcs med Ler. 1 liver Kasse indsatt.es en Jernstang som bar 3 Isolatorer, livorpaa Kobbersteengerne anbragtes. Disse Stronger, som bavde Loengder af 2 Meter, samledes ved Lasker og Skruer og loddedes med Tin. Maaletraadene vare isolerede Kobbertraade, som anbragtes frit i Kasserne under llovedledningerne. Ved Forgreningerne til Husene hug- gede man simpelben et Hul i Kasserne og forte et .lorn- armeret Blykabel igjennem. Kasserne lagdes med Fald, og stod i Dybdepunkterne i Forbindelse med Kloakcrne,. eller der anbragtes Vandsamlere til Opsamling af even- tuelt indtroedende Vand. Arbejdet ved Leegningen foregik hurtigt og let; men hvorvidt man herved vil opnaa fornoden Isolation er vel tvivlsomt. Som man vil se, liar man ved den oven for be- skrevne Ledning indlagt 3 Ledere. Det er nemlig paa- tsenkt, samtidig med den nye Anordning af Ledningerne i Gaderne, ogsaa at gjore Forsog med 3 Ledersystemet, som miiligt vil blive indfort ved de nye Stationer, hvis Forsogene paa at kombinere dette System med det gamle vise sig beldige. Berliner Elektricitatswerke foretog tidligere alle Hus- installationer efter Priser approberede af Kommunalbe- styrelsen. Ved Forandringen i Kontrakten blev dette givet frit, saa at Installationerne kunne foretages af Enliver. Der er imidlertid af Selskabet fastsat detail- lerede og meget stroenge Betingelser for Tilslutningen til Ledningsnettet. Blandt Andet forlanges en Isolations- modstand af Ledningsnettet af fra 30,000 til 400,000 Obms efter Udstrmkningen, saalcdes, at Husledninger under 250 Meters Leengde skulle have 400,000 Ohms Isoleringsmodstand og paa 2000 Meter og derover 30,000 Ohm. Ligeledes er der fastsat meget detaillerede Be- stemmelser for Anvendelsen af forskjellige Slags Led­ ninger, Isolationsmateriale, Stromafbrydere m. m. F orho ld v ed Driften. Oprindeligt var del paa- tsenkt og beregnet, at hver Station skulde forsync sit sseregne Distrikt af Byen; men strax da Maurerstrasse Station var kommen i Gang, viste det sig, at det vilde vaere heldigt, hvis hele Forsyningen om Dagen og Natten paa de Tider, da der ikke brugtes meget Lys, kunde foregaa fra en af Stationerne. Man vilde i saa Tilfnelde kunne lade den cue Station staa stille den storste Del af Dognet og muligt en stor Del af Sommeren. Man anbragte da inellem de 2 Stationer en saakaldet Ud- ligningsledning, som satte Hovedsamleskinnerne paa begge Stationer i Forbindelse med hinanden. Derved op- naaedes, at de 2 Stationer i Virkeligheden bleve til en, som fik Samleskinner af stor Udstroekning, hvorfra alle Hovedledningerne udgik. Udligningsledningen er gjort saa stor at Spsendingstabet kun bliver ubetydeligt.

Maurerstrasse Station forsyner nu hele Distriktet indtil der toendes saa mange Lamper, at den er fuldt belastet. I dette Ojeblik traeder Markgrafenstrasse Station i Virk- somhed og ssetter Maskiner til efter Forbruget. Af- tager dette udloses Maskinerne efterbaanden, indtil den anden Station alter bar overtaget hele Forsyningen. Stationen i Markgrafenstrasse er saaledes ofte kun i Virksomhed nogle faa Timer i Dognet, men det er ind- lysende, at der herved spares saavel i Folkehold som ogsaa i Kulforbrug, da Maskinerne paa den Station, der altid er i Drug, bedre udnyttes. Naar hele Distriktet, som Selskabet skal belyse, er i Forbindelse med Cen- tralstationerne, vil en af disse kunne gaa med fuld Kraft hele Tiden. Det meldes ikke fra den ene Station lil den anden, naar denne skal trsede i Virksomhed. Den Mand, der passer Reguleringen, ser noje efter Volmeteret paa den Tid, da det kan ventes at Virksomheden skal begynde, og saasnart Voltmetret viser Tegn til, at Speendingen begynder at synkc, blive Maskinerne sat i Gang, uden at det i mindste Maade voider nogen Forstyrrelse. Ved hver Station er der ansat: 1 Directeur 1 Overmaskinmester og 1 Mand ved Reguleringen, desuden 1 Maskinmester for liver af do storre Ma­ skiner. ialt: 17 Mand ved hver Station. Den gjennemsnitlige Bramdelid for alle ved de Bcr- linske Centralstationer installerede Lamper var ca. 700 Timer om Aaret, og som Maximum brsendte 81 % af samtlige Lamper. Dette sidste Tal er usaedvanlig liojt i Forhold til andre Steder f. Ex. i Amerika, hvor det kun er 60 °/0, og maa vistnok lilskrivcs den hoje Lampe- afgift pr. Aar, som bevirker, at Konsumenterne ikke in- stallere Here Lamper end hoist nodvendigt. 1 Amerika findes ingen Lampeafgift. 0 k o n om isk e Forhold . Centralstationerne i Ber­ lin have kostet forholdsvis meget, dels fordi de Grande, som maatte kjobes, vare dyre, og dels fordi der ikke forelaa nogen Erfaring, da de byggedes, og man som Fnige deraf ofte liar maattet foretage Forandringer i Begyndelsen. Efter den af Berliner Elektricitatswerke udgivne Beretning for Forretningsaaret fra lste Januar 1887 til 30tc Juni 1888, ses det, at Selskabets Aktic- kapital er 3 Millioner Reichsmark og at Stationen i Markgrafenstrasse er opfort med folgendc Belob: 1 Pndscr for hver 2 Maskiner 1 Mand for hver 2 Dynamoer

1) Grunden . . . . 2) Maskiner . . . . 3) Driftsredskaber 4) Materiel . . . .

Mk. 556,952. 54 „ -405,705. 74 » 4,512. 93 „ 789. 83 lalt. Mk. 967,961, 04

Mauerstrasse Station. 1) Grunden...............................................Mk. 231,544. 60 2) xMaskiner, . . .................................. „ 475,623. 72

timer. — Akkumulatoreme lades og aflades med ca. 1 Ampere pr. Kilogram Blyvaegt. Batteriet kunde lades samtidig med, at der afgaves Strom til Lamperne fra Maskinerne. Om Dagen fore- gaar Ladningen og ligeledes om Aftenen indtil der er taendt GOO Lamper; naar dette sker kan Maskinerne ikke afgive mere Strom, og Akkumulatoreme tnede da til Hjoelp. — Om Natten overtage de liele Forsyniiigen og Maskinerne staa da stille* Lamperiie •, som beriyttedds, vare af Khotiiiskys Konstruktioh indrettede lil en Spaending af 150 Volt og 0,36 Ampere. Der betaltes efter Stromforbrug gjennem Arons Electrieitetsmaaler. Stationen havde ialt kostet ca. 70,000 Mk. og vilde i fuldendt Tilstand koste ca. 100,000 Mk. Ved Driften brugtes en Maud i Kjedelhuset og en i Maskinlokalet; den sidste passede ogsaa Akkumulatoreme. Dessau (28,000 Indbyggere). Gentralstationen i Dessau er saerlig interessant der­ ved, at det er den eneste egentlige Gentralstation, som benytter Gasmotorer som Drivkraft og tillige, saavidt vides, den storste. — Der findes ganske vist paa mange andre Steder elektriske Belysningsanlaeg drevne ved Gas- maskiner og ogsaa ret betydelige. Jeg skal blandt saa- danne f. Ex. anfore: Et Anlaeg i Prag . . . 3 Stk. 50 Ilestekraft Gasmaskiner. men disse og mange andre ere naermest at betragte som Enkeltanleeg eller liojest som Blokstationer, livor- imod det elektriske Anlaig i Dessau er en virkelig Gen­ tralstation, forsynet med alle de til et saadant Anheg horende Apparater og desforuden et Akkumulatorbatteri af ret betydelig Storrelse. Stationen, som er bygget i Aaret 1880 af Edison- selskabet, er beliggende i Bagbygningen til en Ejcndom, livori Deutsche Gontinentale Gasgesellschaft har sit Hoved- kontor, og den tilhorer dette Selskab. Der Andes ialt installeret: 2 Gasmotorer a 00 Hestekraft 1 do. a 30 do. 1 do. a 8 do. alle forsynede med Tvillingcylinder undtagen den mindste og leverede af Ottos Gasmotorfabrik i Deutz. Den lille Maskine bruges sent paa Aftenen, naar Forbruget er ringe, og har tillige den Bestemmelse at benyttes til Igangsaetningen af de store Gasmaskiner. Alle Gasmaskiner virke ved Remtraek paa en failles Axel, som har et Omdrejningstal af 250 i Minutet og er anbragt i Nasrheden af Maskinhusets Loft. Paa Ax- len findes Friktionskoblinger for liver Maskine og fra Gallcriet, som gaar langs med Axlen, kan enhver Ma­ skine med Lethed saettes i eller ud af Forbindelse med Axlen. For at forebygge Stod i Gasledningerne, naar Gewandhaus i Leipzig. 1 Karlsbad ........................2 Stadttheater i Koln . . 3 Jernbanestation i Wien 1 Stadttheater iMagdeburg 2 1 40 30 30 40 40

3) Driftsredskabcr

Mk.

3*083. 77

4) M ateriel..................................... . . . „ i,822. 60 lalt Mk. 712,674. 75 LedniiigernO staa bogfort fo r ..............Mk. 1,344,182. G3 Tilsammen . . Mk. 3,024,818. 42 saa at altsaa begge Stationer mod en rnnd Sum have kostet 3 Millioner Reichsmark. Da Stationerne ved Regfiskabsaarets Afslutning kuiidc forsyne 30,000 in- stallerede Lamper, bliver U d g iften til S ta tion ern e pr. in s ta lle r e t L am p e om tren t 1 0 0 Mark. Af Driftsregnskabet fremgaar det, at der var en Bruttoindtaegt for do forlobne 1 1/ 2 Aar af 007,088 Mk. 82 Pf. og en Nettoindtaegt af 319,040 Mk. 33 Pf. Der or foretaget betydelige Afskrivninger paa Bygninger, Maskiner m. m. og henlagt ca. 10,000 Mk. til Reserve- fond. Den kontraktmaessige Afgift til Kommunen belob sig til Mk. 75,204.09. Af Nettofortjenesten uddeltes 225,000 Mk. til Aktionsererne, hvilket* svarer lil 5 pGt. pro anno. Selskabets Stilling synes altsaa at vaere ineget god, og der er Udsigt lil storre Udbyttc i Fremtiden. Af do ovrige elektriske Ankeg, som findes i Berlin skal jog kuii kortelig omtale B lok s ta tion en i N eu e F rie clerich sstra sse 3 7 , som afviger fra alle de andre, derved at den er basseret paa Anvendelse afAkkumulatorer. Den er bygget af og tilhorer Khotinsky-Selskabets Filial i Gelnliausen og forsyner nogle storre Ejcndomme i Neue Friederichstrasse med elektrisk Lys. — For Ti- den er der installeret 0 Buelamper og ea. 000 Glode- lamper, men Stationen kan udvides til ialt at forsyne ca. 1200 Glodelamper. — 1 en Bagbygning findes et Maskinlokale i et forholdsmaessigt Idle Rum, og i dette er der anbragt 2 Kompound Dampmaskiner paa liver 35 11K. saint 2 Dynamoer af Mather & Platts Konstruk- tion. Dynamoerne kunne ved 800 Omdrejninger afgive 130 Ampere, liver med 150 Volts Spaending. — 1 el. Lokale ved Siden af Maskinrummet er der opstillet 2 Ror-Dampkjedler, og i en Kjaelder findes Akkumulato- rerne saint et lille Rum der benyttes til Kullager. Kjedelrummet e r .................................. 50 □ Meter Maskinlokalet......................................... 35,75 „ „ Kjaelderrummetfor Akkumulatorer. 37,50 „ „ Kulkjaelder............................................ 12,50 „ Ialt: 135,75 Q Meter. eller omtrent 340 □ Alen, livoraf ca. 125 □ Alen er Kjaelder. Akkumulatoreme ere af Systemet Kholinsky og ved Afladning delte i 2 Batterier paa liver 88 Geller. Ved Dadoing deles de i 3 Batterier. — De ere ordnede og opstillede paa 5 Reoler af Trie, som ere anbragte paa et isoleret Underlag. — Hvert Batteri havde med en Spaulding af ca. 180 Volt en Kapacitet af 300 Am- peretimeiy altsaa begge 000 Amperetimer; men Gellerne kunde ved lndkegning af dobbelt saa mange Plader faa den dobbelte Styrke, saaledes at altsaa Batteriet i faer- dig Tilstand vilde faa en Kapacitet af 1200 Ampere-