HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

MARIANNE SAABYE

8

hos akademiets mægtigste mand, præses og overhofmarskal A. G. Moltke - og dermed hos Frederik V .3 Da alle akademiets funktioner betaltes af kongens particulære kasse, var man i høj grad afhængig af monarkens gunst. I de første år af Christian V IIs regeringstid var udsigterne for akademiets fremtid stadig lyse, men den politiske uro, der fulgte med Struensees magtovertagelse, kom sammen med tidens stærke nationale følelser i nogen grad til at præge akademiet. Hvad man i Salys direktørperiode ( i 754-1 771 ) havde opnået, var ikke Mot at styrke akademiets position udadtil, men også at sikre en række unge kunstnere gode uddannelsesvilkår og rejsemuligheder og hermed at skaffe landet den ønskede danske kunstnerstand. De første resultater af kunstakademiets virke begyndte at vise sig i i76o ’erne og fulgte i årene efter; blandt de kunstnere, der blev uddannet i Salys tid, er bl.a. malerne Peder Als, Jens Juel, J. P. Lund, Cornelius Høyer, N. A . Abildgaard, billedhuggerne Hartman Beeken, Andreas Weiden- haupt, C. F. Stanley og en arkitekt som C. F. Harsdorff. Foruden disse mere kendte kunstnere finder man en lang række navne, der ikke har haft den store betydning, men dog har været en del af det kunst­ neriske miljø, der var grundlaget for den første generation af danske kunstnere. Men hvad var et kunstakademi på dette tidspunkt? Under hvilke forhold foregik undervisningen? Og hvad kunne man lære? Lad os træde indenfor murene. Akademiet, der tidligere havde haft til huse over kronprinsens stalde på Christiansborg Slot, var i 1753 flyttet til Charlottenborg på Kongens Nytorv.4 I dette slot, der i 1672-83 blev bygget af den norske statholder Ulrik Frederik Gyldenløve og siden tilhørte kongehuset, indrettedes undervisningslokaler på første sal i den del af bygningen, der vendte ud mod Kongens Nytorv, Nyhavns K a ­ nal og Charlottenborg have, som dengang strakte sig helt ned til vandet (fig. 1) . Der var fra begyndelsen ialt seks undervisningslokaler beregnet for de to frihåndstegnestuer, hvor eleverne lærte tegnekun­ stens grundbegreber, de to bygningsstuer, hvor de vordende arkitekter blev undervist, gipstegnestuen og modelskolen, hvor man henholdsvis tegnede efter gipsafstøbninger og nøgen model.5 Akademiets ledelse, »forsamlingen«, bestod af præses, direktør, professorer og de forskel­ lige medlemmer; de holdt møde i kuppelsalen, medens de større fest­ ligheder fra 1768 foregik i den gamle riddersal,0 hvor man havde