HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER

109

da jeg kom i Morges, maaske fortryder han sin Adfærd mod mig igaar, eller han er bange for at paadrage sig min Vrede, dog troer jeg før det sidste. Tirsd. d. 25, Onsd. d. 26de p. T . Torsd. d. 27de p. T. idag blev Frederik syg igjen, hans Been (som han faldt og slog itu forleden Dag) er ikke lægt endnu og det var en Feil a f ham, at han begyndte saa tidlig at arbejde. Bare han nu snart maa komme sig igjen. Fred. d. 28de p. T. Løvd. d. 29de Mikkelsdag p. T. Je g kom iaften op at slaaes med Theobald p. T. han tilligemed Jens og Johannes, de tre berømte Gadeunger, skjældte mig saa frygtelig ud iaften for Jødesmaus, Jødeskurk og Forræder o.s.v., fordi jeg holder med Vilhelm og J o ­ han (p. T.) Je g blev hidsig, tog Theobald i Nakken da han var be­ gyndt og vaskede hans Øren dygtig, han tog naturligviis til Forsvar, og vilde tage mig i Struben (hans sædvanlige Forsvarsmaade) men jeg brugte mine Næver heldigt, og gav ham et Par drøie Slag over Hænderne og Armene, saa jeg troede han havde tabt baade Følelse og K raft i dem, men heri tog jeg feil, thi da jeg holdt op, (hvilket jeg gjorde klogt i, da jeg mærkede, at Kræfterne begyndte at for­ lade mig) trak han Frakken af, udfordrede mig, men jeg sagde, han havde faaet nok for iaften, og kunde gaae med det, en anden Gang kunde han faae mere; hvilket jeg taug stille til; endelig kjed a f at skjelde ud, sjokkede han af. - Hans to Venner tabte baade Næse og Mund ved at see, hvorledes deres Ven blev børstet, kun Johannes begyndte at bruge Kjæft og sade at jeg havde faaet flere Prygl end Th., jeg raadede ham til at holde Mund og gaae, da han ellers kunde faae en lignende Lussing som Theobald, han sagde nok Nei, men gik dog allligevel. Da jeg kom ned i Gangen stod de alle Tre og ventede paa mig, for at fornye deres Gadedrengestreger, hvilket skeete paa følgende Maade: Theobald: Der er han, Jødeskurken, etc. Je g med Latter J a , der er han, see paa ham. Hvorpaa fulgte en heel Mængde Vitser a f de andre, som jeg ikke besvarede. Nu begyndte Jens og vrøvle og skjæl- de ud, men jeg nærmede mig ham ganske rolig og vilde give ham en paa Tæven, men han trak sig tilbage, saa at den ikke traf. - der­ efter gik jeg hjem.