HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER 113 deren. Aarsagen hvorfor han hængte sig, skal nok være den, at han er bleven udskjældt a f nogle a f Jernstøber Eikopfs Folk for Slave­ karl og Rasphuscandidat; han har engang i sine yngre Aar været i Børnehuset............ i84g. November Løverd. d. 3dle p. T ., iaften indtraf en som det syntes uheldig T il­ skikkelse. Da jeg fulgtes hjem med min Ven Frederik iaften nødte jeg ham til at følge med mig hjem til min Gadedør. Da vi vare kom­ ne hertil, begyndte vi at fjase og gjøre Narrestreger, og han slog Kaskjetten a f mig, jeg løb nu efter ham, og vilde gjøre ligesaadan med hans. Da vi kom ned til Nr. 18 omtrent, faldt han ligesaa lang han var, jeg blev naturligviis angst, da jeg saae han ikke kunde reise sig, jeg løb hen til ham og fik ham reist op, han stønnede og gav sig meget, saae jeg var bange for at han havde brukken Arme eller Been, men han sagde han havde kun slaaet Knæskallen lidt; han tog mig derpaa i Haanden, sagde Godnat og gik. O ! jeg ulykkelige Menneske! hvad skal gjøre? Hvorfor fulgte jeg ham ikke hjem, da han knapt kunde gaae? Hvorfor bad jeg ham ikke om Forladelse. O ! alle disse Rædsler kommer nu over mig; men for sildig. Je g bad ham om at see ud til mig imorgen, og han sagde han skulde see ad; men kommer han nu ikke, hvad skal jeg saa gribe til, jeg Ulykke­ lige, kommer han ikke, saa veed jeg ikke hvorledes han har det, om det har nogen Skade i Fremtiden. Hvor let kan han ikke blive en Krøbling, jeg har rigtignok Aarsag til at vredes paa mit kolde og ubetænksomme Sind, at jeg kan gjøre det imod den gode og venlige Frederik! Gud give, at han vil komme ud til mig imorgen, thi ellers har jeg ingen Ro. - Sønd. d. 4de, gik jeg paa Moders Opfordring i Holmens Kirke og hørte min gamle Præst Munter. Her mødte jeg en a f mine Skole­ kammerater - nemlig Hansen. (Han er i Urtekræmmerlære i Ny­ børs) V i kom blandt Andet til at snakke om vor gamle Skolelærer Thorup, og han ikke ligesaalidt som jeg besøgt ham siden vi bleve confirmerede, vi besluttede da at see op til ham. Han boer i samme Sted i Aabenraa, da vi gik opad Trappen forname vi den velkjendte Garvelugt. V i gik ind ad den samme Kjere Dør, han stod i Skole-