HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

EGIL SKALL

126

Sophaen, eftersom jeg fik Lyst til. Ved Middag blev Halsen og Bry­ stet ganske mørkerødt, og vi frygtede for, at jeg havde Skarlagens­ feber, jeg saae i en Lægebog, og der stode de samme Aarsager og Oprindelser ved Skarlagensfeber, som jeg havde; og jeg troede selv at jeg var angrebet a f denne Sygdom, da min havde saamegen Lighed dermed. Je g drak noget Hyldethee om Aftenen og lagde mig tidlig. - Onsd. d. 26de var jeg ikke meget bedre end den foregaaende Dag, jeg havde slet ikke sovet om Natten, og havde ondt i Halsen, jeg gurglede denne med Salvievand. Je g turde ikke spise noget, men derimod kunde jeg godt drikke, jeg havde en rasende Tørhed i Hal­ sen og i Næsen. Je g drak noget Havresuppe. Forresten gik denne Dag ligesaa kjedsommelig. som igaar, dog kjedede jeg mig ikke mere, end jeg ellers gjør paa Trykkeriet. Je g kunde ikke læse ret meget, fordi det gjorde saa ondt at ligge og læse, og jeg kunde ikke taale at sidde nedbøiet med Hovedet. K l. 8 | gik jeg tilsengs, efterat have drukket lidt Hyldethee. Torsd. 27de var jeg ikke bedre end igaar. Je g kunde ikke sove hele Natten paa Grund a f Hede i Hovedet. Je g spiste en lille Smule Frokost, som bekom mig mig ret vel. Je g havde kun liden Aabning, men kunde ganske godt urinere. Fred. d. 29de var jeg en lille Kienne bedre, men var dog meget mat og svimmel endnu. Je g spiste noget a f Middagsmaden, men blev snart kjed a f det. Je g læste noget i forskjellige Bøger, og drak Kaffe om Eftermiddagen. - Løvd. d. 2gde var jeg noget bedre, jeg havde ikke mere ondt i Halsen og havde bedre ved at tale. - Om Aftenen Fred. Hechmann her og skulde see til mig. Han havde hørt a f nogle a f de andre Lær­ linger, som han havde mødt paa Gaden, at jeg var Dødssyg, og saa maatte han da endelig op og see til mig. Je g troede dog, jeg skulde blive fri for den næsvise Drengs Paahæng, dennegang, men han har dog faaet det opsnuset. - Lidt efter kom Edvard, men han kunde jeg dog godt lide kom, for han havde Penge med for denne Uge, det havde jeg ikke ventet, da jeg kun har arbeidet een Dag i denne Uge, og det var virkelig smukt a f Schou. De stode lidt og sludrede her, jeg gjorde mig lidt daarligere end jeg var, for at de ikke skulde sige, at jeg var syg a f Dovenskab. Endelig trontede de af. Og jeg saae at