HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER 129 sen, spadserede lidt i Grønningen først, og gik derpaa hjem og spiste til Middag. Den Efterm. fik jeg Besøg a f Edvard Mathiesen, som skulde hen til mig, jeg sagde ham, at jeg var rask nu og vilde be­ gynde imorgen, men han raadede mig derfra, og sagde at det var bedst at blive til paa Tirsdag eller Onsdag, fordi der er gjort reent paa Trykkeriet idag, og Drengene have Sjov imorgen med at flytte tilrette, de’ ska’ je ’ nok inte ha’ naaet a ’ . Je g troer heller ikke jeg vil begynde imorgen, man har ligemeget for det. - Han stak strax a f igjen. - Om Efterm. begyndte det at regne, og jeg havde ikke Lyst til at gaae ud i saadant et Veir. Moder gik i sin sædvanlige Søndagskirke, K l. 4 J. Der skal være stor Stads paa Tivoli iaften, og jeg havde lovet Moder at gaae med hende derind, men nu blev det uheldigviis Regnveir, og saa her jeg ingen Lyst til at gaae der­ ind, (maae vi hellersens være fri). - Det er sandt! En meget stor Nyhed, har jeg forglemt: V i har faaet Fred med Preusen og Tydsk- land. Inden 14 Dage skal de preussiske Tropper trække ud a f Sles­ vig, og de danske rykke ind. Slesvigholstenerne har befæstet Rends­ borg, de vil ikke give Køb. Det vil nok snart komme til blodige Underhandlinger mellem dem og de Danske. - Om Aftenen vare vi hjemme og spiste vort tarvelige Aftensmaaltid (Ingen Punsch). - Mand. d. 8de, blev jeg daarlig om Natten; - ligesom jeg ligger i min søde Søvn, vaagner jeg pludselig op, og skal til at brække mig, jeg blev nødt til at lade det løbe paa Gulvet; Vilhelm var saa skik­ kelig at staae op, og hente Vand, til at skylle Munden med, og gav mig Natpotten, til at lade det rinde i. - Om Morgenen var jeg en Smule mat, hvilket ogsaa afholdt mig fra at gaae paa Trykkeriet, og jeg opsat det til imorgen. Det regnede næsten hele Dagen; om Aftenen var her stor Jamm er med Moder, - Aarsagen var denne: Vilhelm pleier ellers altid at komme hjem K l. 7 om Aftenen, men han blev længe borte efter den Tid, K l. blev 8, - den blev 9, men der kom ingen Vilhelm, nu var Moder reent elendig, »Han maatte naturligviis være faldet ned, og maaske bragt ind paa Hospitalet, og Ingen vidste hvor han boede«, saadanne hjertegribende Fore­ stillinger gjorde Moder sig, naar hun ikke vidste om han var leven­ de eller død, rigtignok blev jeg en Smule angst, fordi han ikke kom, da det var begyndt at blive mørkt, for saa længe har han aldrig før blevet borte, jeg sagde han var vist gaaet paa Træk, men Moder