HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

MARIANNE SAABYE

12

at fortsætte akademiets skoler med flid. Det var dels arkitektoniske projekter, dels malerier og relieffer, med motiver hentet fra Det gamle Testamente.10 Yderligere hang her en stor samling modelteg­ ninger, der var udført af maleren og arkitekten C. M. Tuscher, men desværre ikke længere kendes; de var efter hans død i 1 7 5 1 over­ gået til akademiet, men det var dog først efter flytningen til Charlot- tenborg, at de blev sat i glas og sortlakerede rammer, ligesom de rød­ kridtstegninger, de forskellige professorer udførte efter nøgen model. Især havde J . M. Preisler pligtopfyldende i årenes løb afleveret så­ danne tegninger, og flere af dem er endnu bevaret i Kunstakademiets Bibliotek og Den kongelige Kobberstiksamling.10 Disse tegninger var ikke tænkt som dekoration, men blev benyttet af de ældre elever i fritegneskolen. Undervisningen i disse første klasser tog nemlig sigte på gennem kopiering at lære eleverne de før­ ste grundregler inden for tegnekunsten. Hertil benyttedes dog først og fremmest stukne forlæg, og et af de mest populære værker var J. D. Preisslers såkaldte fundamentbøger.1 ‘ Det er værd at mærke sig, at det her ikke drejer sig om maleriske scenerier, men slet og ret om detaljer af hænder, hoveder, ben eller nøgterne modeltegninger, der var stukket specielt med akademisk undervisning for øje. Også nogle få plancher med træer, blomster og huse fandtes, men det hørte til sjældenhederne. Det drejede sig her - som overhovedet i hele akademi­ undervisningen - om at kende det menneskelige legeme. Dette prægede også en meget stor samling crayonstik som et af akademiets æresmed­ lemmer, justitsråd J. Wasserschlebe, i 1761 skaffede fra Paris. Disse stik var højeste mode på det parisiske akademi, idet den nye teknik formåede at efterligne originale rødkridtstegninger og således kunne reproducere hoveder og figurer tegnet af samtidens højtpriste franske kunstnere som Bouchardon, Pierre, Vanloo og Boucher - eller deres kopier af detaljer af f.eks. Raphaels berømte fresker i Vatikanet (fig. 2 ). At vort eget akademis direktør også har interesseret sig for dette nye pædagogiske hjælpemiddel, viser et enkelt crayonstik, som findes på Kunstakademiets Bibliotek.18 Fra den underste fritegnestue kunne man komme ind i bygning­ skolerne. Det første og største værelse benyttedes af begynderne (rum 3 ), medens det andet var forbeholdt de mere avancerede, der kon­ kurrerede om medaljerne (rum 4). Fra disse lokaler havde man ud-