HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

EGIL SKALL

150

Peter Petersen, (Natmanden), som nu har staaet 4^ Aar i Lære. Der var en stor Mængde Deeltagere, da han var godt lidt a f alle Svendene; nu har jeg altsaa faaet en Navner i Trykkeriet. Han var allerede lidt øllet da jeg kom derop, for han havde taget et Par Smaasopkener til sig. - Der blev passiaret og spillet hvilket jeg ikke deeltog i. - Ved Bordet gik det ret muntert til. Je g havde Mathiesen og Stilling paa hver Side a f mig. V i fik forloren Skildpadde, hvilket jeg aldrig før har spist, og drak en Fl. St. Ju lien , sammen med M a ­ thiesen. V i maatte selv betale Vinen, fordi det ellers vilde blevet for kostbart for Petersen, da han er alene. - Je g morede mig for­ træffeligt, og det gik ogsaa ret grinagtigt til; det var noget andet end med mit Svendegilde, hvor der var saa tvungen en Tone og Alle saae saa sure ud, det var naturligviis en Følge af, at disse Rødder var med; Weise og Stilling, som ingen kunde lide, og som ogsaa ere nogle væmmelige Bæster. - Den største Deel a f Trykkeriets Perso­ nale var med, undtagen alle Jøderne, som netop have Paaske i denne T id ; desuden var Faktor Schmelling, Gontoiristen Dreyer og Svendsen, som har forladt Typographien, med. - Je g var meget oprømt; men den nye Svend var isærdeleshed meget vaad. Han omfavnede de gamle Svende og skabede sig som gal. - Da vi havde sunget og skraldet saameget vi gaed, lavede vi os til at tøfle af. - Endeel a f de synftigste Svende vilde først gaae lidt i Byen, blandt dem var jeg, og som Formænd: Glilstorff og Svendsen. - V i drog syngende igjennem Gaderne, - jeg og Peter Nielsen gik i Spidsen. For at svare til mit nye Øgenavn: Fløite-Peter, saa fløjtede jeg en Marsch, hvorefter vi marscherede. Det var ogsaa a f andre Grunde at vi gik i Spidsen: hvis Vægterne skulde komme efter os og gjøre Vrøvl, hvilket der var megen Sandsynlighed for, saa kunde vi saa været bene af, naar vi vare i Spidsen. Igjennem Byens Gader gik det meget fredeligt, men da vi kom til Nørreport kom der noget Klammeri; Klokken var 2 og vi maatte derfor betale 2 (3 pro per­ sona for at komme igjennem Porten. - Hermed gik det nu meget godt, men der blev noget Vrøvl mellem Soldaten der staaer ved Bommene og Gulstorff, og det gik saa vidt at G. tog Soldaten i Brystet. - Nielsen og jeg skyndte os at komme væk; men Sagen blev dog bilagt i Mindelighed, og de andre indhalede os. Nu skred vi rask fremad og skraldede op, men vi vare ikke komne langt, før 2