HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER 151 Vægtere med deres Hunde kom løbende efter os og sagde: »Mine Herrer, værer nu fornuftige, husk paa Vægterne er paa Gaden«, vi lovede dem at være stille og gik videre, men begyndte strax at synge igjen, de kom atter løbende efter os, men denne Gang tiltalte de os paa en mere brutal Maade; jeg og Nielsen gik nu rask til, og vi hørte ikke hvad Enden blev paa Commersen, men da der igjen blev stille, kunde vi slutte os til at Vægterne var gaaet deres Vei, de an­ dre indhentede os og gjorde Nar a f os fordi vi vare løbne fra dem. - Endelig kom vi da udenfor Distriktet ved Assistentskirkegaard. Saa kunde vi gjøre os saa livlige som vi vilde. V i fandt her en tom Trillevogn, som vi benyttede os a f til at tage med, da vi havde kjørt et Stykke Vei, kastede vi den i en Grøft og gik videre. V i kom nu til Lygten, hvor flere a f de andre vilde ind, og have noget at drikke, men der var lukket. De Andre gave sig nu til at banke paa, og jeg troer de stod en halv Time og dundrede paa Vinduer og Døre, men der var og blev stille. Da de vare kjede a f at dundre saa trave vi videre. - Je g fortrød nu meget, at jeg var gaaet med disse Spektakkelmagere, for nu begyndte Rusen at lægge sig, og jeg kom til Besindelse, og erindrede, at vi Dagen efter skulde have stort Sel­ skab hjemme, og jeg udsat mig for at blive forkjølet, i denne Aars- tid, og jeg havde ikke andet end min tynde Sommerfrakke paa, men nu var jeg kommet herud, saa var der ikke videre at gjøre ved den Ting. V i gik ned ad Stien der gaaer langs med Leersøen, her var en slem Blæst og jeg frøs saa mageløst, jeg var ganske hæs. - Denne Vei havde nær aldrig faaet Ende. - Endelig kom vi da til Konge- veien, men istedetfor at gaae hjemad, saa gik de Bæster ad Lyngby til, og jeg maatte gaae med dem. V i kom da til en Kro paa høire Side a f Veien, her fik vi Folkene banked op og kom ind. - Endeel gav sig til at spille Kort, men de andre sad og kedede sig. Je g laa mig paa en Bænk for at sove, men kunde ikke. Min Navner, den unge Petersen, var allerede indslumret, og jeg kunde ikke faae ham vækket. Vogelius vilde ikke blive længere, han sagde God Nat til os andre og gik. - Je g benyttede mig a f Leiligheden og smuttede bort lidt efter ham. - Da jeg var kommet ud paa Landeveien, løb jeg alt hvad jeg kunde, men jeg kunde ikke træffe Vogelius. - Je g fortsatte min Vei, og naaede snart Vibenshus, - gik langs med Fælleden til Nørreport. - Da jeg kom til Bommene, var K l. 5. Je g skyndte mig