HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

EGIL SKALL

152

hjem, det var allerede lys Dag. - Da jeg kom hjem var Gadedøren lukket op, men Moder havde ikke lagt Trappedørsnøglen over Gadedøren, som hun ellers pleier, og jeg maatte da gaae igjen, da alle var iseng i Huset. - Je g gik en lille Tour omkring i Gaderne, og kom igjen K l. 6, da hørte jeg Moder var oppe, og jeg ringede paa. Moder var vred fordi jeg kom hjem saa tidlig paa Morgen­ stunden, men jeg gik i Seng og sov trygt til K l. 10, da stod jeg op; jeg var slemt plaget med Tømmermænd, og gik og »vrøvlede med en Kæfer«. Der blev gjort store Tilberedelser til Gildet om Aftenen, og jeg hjalp til saa godt jeg kunde. - Jom fru Gjøe kom her om Efter- m. for at hjælpe Moder, lidt efter kom Mine, som ogsaa hjalptil.- K l. 7 kom Hr. og Mad. Høier, samt Mad. Møller og Ghr. Møller med Jfr . Lundby. - Det var første gang jeg saae Hr. Høier og M a­ dame, det er meget vakkre Folk. - Derefter kom Hr. og Mad. Han­ sen med deres 3 Døttre. De 2 yngste, Jenny og Anine, har jeg ikke seet før, det er 2 nette Smaapiger. - Conversationen blev ført meget levende. Fra Hr. Høiers Side dreiede den sig mest om Hundene og de energiske Forholdsregler, der nu ere tagne med Hensyn til Løs- gaaende Hunde. - Han var meget opbragt paa Krigsministeren, der havde udgivet den Forordning. Ved Bordet morede vi os meget godt. Carl, Ju lius og Vilhelm udførte Aggander-Paggander, som gik ret godt. —K l. 12 brød Selskabet op. Det var en ret fornøielig lille Aften. - ......... Sønd. d. 25de April kom Vilhelm til en stor Ulykke, som let kunde have gjort ham til en Krøbling for Livstid, hvis Forsynet ei havde villet det anderledes. - V i havde nemlig besluttet at flytte hen i vor nye Leilighed denne Dag, og de vare alle ifærd med at pakke sam­ men; Vilhelm havde pakket den største Deel a f sit Tøi sammen, da han stødte paa en Blikkasse med Krudt, som han vist har havt liggende i en halv Snees Aar, dette syntes han formodentlig ikke var sikkert nok i den Blikdaase og vilde derfor pakke det om; han kom det i et Kræmmerhuus, og lakkede dette for Aabningen, men saasnart den hede Lak kom i Berøring med Papiret antændte det øieblikkeligt Krudtet igjennem Papiret. Da der var over et halvt Fjerdingspund Krudt opstod der naturligviis en frygtelig Explosion, og Vilhelm, som holdt Kræmmerhuset i den ene, og Lakket i den anden Haand, fik hele Ladningen op i Ansigtet. - Je g var ikke