HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER

159

melt ormstukket Chatol, tog en hel Del Bunker gamle og pjaltede og fedtede Femdalersedler ud deraf, og 80 Rd. i Sølv, men kunde ikke faa 1000 Rd . ud a f sine Kontanter, saa vilde han stikke os en Obligation paa 500 Rd. ud, idet han sagde: »Den er sikker som Guld!«, men hverken Samuelsen eller jeg forstod os noget paa Værdipapirer, og vi vægrede os derfor klogelig ved at modtage den; en ung Jøde-Pige, som var i Huset hos de gamle Jødefolk, maatte da løbe paa Børsen og bytte denne Obligation, og da Eibeschutz sagde: »Skynd Dig nu lidt!« svarede hun meget logisk: »Ja, flyve kan jeg ikke, for jeg har ingen Vinger«. - V i ventede da imidlertid, medens hun var paa Børsen, og Eibeschutz vidste ikke hvad han skulde underholde os med imedens; han undskyldte sig med, at han ikke engang havde et Glas Brændevin; det var formodentlig den Maade, hvorpaa han pleiede at underholde de mange Tørve- bønder, der spillede hos ham, maaske for bedre at kunne pudse dem af. - Endelig kom hun da tilbage, og nu begyndte da den egentlige Optælling, der foretoges med en Iver og Ihærdighed, som forbav­ sede os at se den svagelige Olding udvise. Først kom der tre Halv­ hundrededalersedler, flere brune var der ikke, derpaa alle de blaa Femdalersedler, 750 Rd . tilsammen, der bleve lagte i Bunker paa 100 Rd . hver, altsaa 20 Sedler i hver Bunke, og tilsidst de 80 Rd. i Sølv, hvilke han talte paa Dansk indtil 30, saa begyndte han at tælle paa Tydsk, »ein und dreizig, zwei und dreizig« osv., hvilket gik nemmere og hurtigere for ham, da gamle Jøder nok bedre kunne tale Tydsk end Dansk. Saaledes kom da den smukke Sum 980 Rd. tilveie; som vi skulde have, naar hans betingede 20 Rd . blev trukket fra. - Nu skulde vi til at transportere disse Penge; jeg tog alle Sed­ lerne, 500 Rd . i min ene Frakkelomme, 400 i min anden, og Samuel­ sen skulde bære de 80 Rd ., hvortil han fik en Lærredspose a f Jøden, men denne Pose var upaalidelig, thi jeg saa Noget glimte, og da jeg bukkede mig, laa der en Specie paa det tykke Gulvtæppe, som havde forhindret os i at høre den falde; vi undersøgte nu Posen og opda­ gede et Hul i Bunden, hvorigennem en Specie akkurat kunde gaa, og flere vare paa Vei til at falde ud; om det var med Forsæt, han havde givet os denne lumske Pose, skal jeg ikke kunde sige, men utroligt er det ikke. Hans Kone og han sagde blot, »Na, den er itu, ja so kan Di faa en Aviis udenom«, det fik vi, og Pengene bleve da