HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

164 B. BECH folkeregister blev oprettet - måske kun et kort åremål - men dog en så begivenhedsrig periode, at det må være berettiget at se på udvik­ lingen i de forløbne år. Det skal her nævnes, at folkeregistrene fik deres egentlige lovgrund­ lag ved loven af 14. marts 1924, nu afløst af loven om folkeregistrering af 10. juni 1968. De første år efter registerets oprettelse, måtte arbejdet naturligt koncentreres om at få det hele til at fungere og få indprentet og væn­ net borgerne til at opfylde deres pligt til at melde flytning til registeret. De midler, folkeregisteret her kunne bruge, var først og fremmest et årligt mandtal over alle stadens indbyggere, og over for den enkelte borger hjemmelen til at idømme bøder, hvis anmeldelsespligten ikke blev overholdt. Det årlige mandtal blev optaget hvert år indtil 1949. Herefter mente man, at registeret var så korrekt ført, at man kunne nøjes med en revision i forbindelse med de statslige folketællinger hvert 5. år. Og dette har da også slået til. Ved folkeregisterets oprettelse var der skabt et serviceorgan for alle offentlige myndigheder og til en vis grad også for private, d.v.s. enkelt­ personer, banker, forsikringsselskaber m.v. Herom senere. De gæl­ dende regler giver alle offentlige myndigheder, d.v.s. institutioner eller personer, der afleder deres myndighed i.h.t. lov eller anordning, ret til i embeds medfør at få registerets oplysninger vedrørende borgerne. Der skal herefter gives en kort oversigt over de vigtigste institu­ tioner, der gennem de forløbne 50 år har fået bistand fra folke­ registeret. Politiet forespørger daglig på alle døgnets timer - først og frem­ mest telefonisk - om adresser på eftersøgte, på anholdte, og i det hele på personer, som forskyldt eller uforskyldt kommer i berøring med ordensmagten. Politiet besørger selv vagten i folkeregisteret uden for normal kontortid. Skattevæsenet må ifølge sagens natur have nøjagtige oplysninger om alle borgerne. Dette gælder såvel af hensyn til behandlingen af lig­ ningssager som ved henvendelser til skatteyderne. Socialdirektoratet må ligeledes have nøjagtige data om hver enkelt person i det store klientel, der søger pension, offentlig hjælp, bolig­ sikring, støtteforanstaltninger m.v. i henhold til sociallovgivningens regler. Og her er folkeregisteret en vigtig hjælper.