HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR 165 A f andre store kunder gennem årene skal nævnes belysningsvæsenet, hospitalsvæsenet, løndirektoratet, sundhedsvæsenet, samt en række statsinstitutioner: såsom overpræsidiet, ministerierne, udvandrings­ kontoret, udskrivningsvæsenet, Danmarks radio og mange flere. Folke­ registeret har altså gennem årene været et vigtigt serviceorgan for den offentlige forvaltning, men har også i årene siden oprettelsen haft en række selvstændige administrative opgaver. Her tænkes først og frem­ mest på udarbejdelsen af valglisterne. Folketingsvalglisten hvert år, landstingsvalglisten hvert 8. år og borgerrepræsentationslisten hvert 4. år. Alt måtte helt op til EDB-teknikkens fremkomst laves manuelt. Listerne skulle skrives direkte efter registerets hovedkort, der indeholdt alle de for valgrettens udøvelse relevante oplysninger. Men et vist afbræk i registerets daglige arbejde —når kartoteket var spredt fra kælder til kvist —måtte dette naturligvis afstedkomme. Og efter hver valglisteudskrivning gik der da også nogen tid, hvor man måtte »slikke sårene«. A f andre administrative opgaver skal anføres kontrollen med op­ tagelse i og opretholdelse af medlemskabet i den offentlige sygeforsik­ ring, samt kontrollen med undervisningspligtens opfyldelse. Endelig skal nævnes administrationen af rationeringskortuddelingerne i krigs- og efterkrigsårene. Rationeringsordningerne blev gennem årene yderst komplicerede. Der skulle foruden de egentlige ernæringskort uddeles rabatkort til forskellige varer efter indtægts- og formueforhold, efter køn og alder, erhverv m.v., og når hertil kom en administration af tildeling af arbejdstøj, spædbørnsudstyr, lagenvarer, kødkort m.m., vil det forstås, at dette for en storby som København næppe ville kunne være afviklet på forsvarlig måde uden gennem folkeregisteret. Til folkeregisterets historie hører også lidt om, hvad der skete under besættelsen 1940-45. Efter den 29. august 1943 indførte tyskerne ud­ gangsforbud fra kl. 21-5. De nødvendige »Ausweis« til læger, jorde­ mødre m.fl., samt rejsetilladelser over større afstande - først og frem­ mest over Storebælt - skulle udstedes af tyskerne. En »ober« et eller andet mødte op i folkeregisteret - rekvirerede lokaler i ekspeditionen, bemandede dem med 4 gestapofolk og sendte bevæbnede værnemagts­ soldater til at holde orden på de lange køer - fortrinsvis af personer, der nødvendigvis måtte have »rejsepas«. Det var meget ubehagelige

Made with