HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

MARIANNE SAABYE

14

i 1756 efter Anthons tegning. Søjlerne, der stod på en ca. to meter lang konsol, var drejede i hvidbog, mahogni og pæretræ, og de var ligesom en triangel, en lineal og et særligt instrument, der kunne slå eliptiske buer, omhyggeligt udført af snedkermester J. Llitgen.21 Som supplement til denne anskuelighedsmodel af søjleordnerne udgav Anthon i 1759 en »Grundig og tydelig Anviisning til den Civile Byg­ ningskunst, hvorudi viises hvorledes man kan bruge de Fem Ordner . . . efter de Fem ældste og bedste Bygmestre, nemlig Vitruvius, Serlio, Palladio, Scamozzo, Vignola og de Romerske antiquiteter . . . til nytte for den studerende ungdom paa Det Kongl. . . . Academie«. Mærk­ værdigvis fandtes denne bog ikke i selve akademiets bibliotek, der ellers var meget velforsynet med bøger til brug for den arkitektoniske undervisning. Her var ikke blot værker om hjælpevidenskaberne per­ spektiv, matematik og geometri, men også både nye og gamle klassi­ kere såsom Vitruvius, Palladio, Scamozzi, Blondel og Fischer von Erlach, - ja, sågar Robert Woods nye opsigtsvækkende stikværk om de antikke monumenter i Palmyra og Balbec, og endelig må også nævnes C. M. Tuschers aldrig trykte bog »Abcdario deH’Architettura Civile«.22 V i får herigennem et lille indblik i den undervisning, der blev givet i bygningskolerne under den franske arkitekt, N.-H. Jardins ledelse. Han var den egentlige professor i arkitektur, stillede opgaverne for de sølvmedaljekonkurrerende og underviste selv hver lørdag, hvor direktøren iøvrigt aflagde visit i alle akademiets klasser. Under Jardins auspicier ledede en informator den daglige undervisning, medens to professorer fra 1758 udelukkende docerede henholdsvis perspektiv og matematik-geometri. Dette sidste foregik en gang om ugen i den un­ derste bygningskole en time før den almindelige undervisning, således at også andre end arkitekterne kunne drage nytte af disse forelæsnin­ ger, der strakte sig over et år. Den første professor i perspektiv var L.-H. Jardin, der døde i 1759. Året inden havde en flittig elev fulgt hans forelæsninger og nedskrevet og tegnet det hele. Manuskriptet er bevaret og giver et usædvanligt veldokumenteret kendskab til denne undervisning.23 Et mere livagtigt billede giver dog en skriftlig klage, som Hans Næss afleverede i 1770. Han var endnu forholdsvis ny som in­ formator i arkitektur og havde åbenbart disciplinære vanskeligheder, og det i så høj grad, at modelskolens elever inde ved siden af følte sig gene­ ret. Næss fortæller, at når han vendte ryggen til for at korrigere en eller