HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR

167

serne kunne private dog rent undtagelsesvis få en fødselsdag eller en familiefestdag opgivet - og man indlod sig endog på for Danmarks Sparekasseforenings Københavnskreds at udsende gavebreve til ny­ fødte - naturligvis med magistratens tilladelse og uden omkostninger for kommunen. De fleste af de ovennævnte oplysninger gives ikke mere. Principielt oplyser man nu kun navngivne personers adresse mod et gebyr. Dette gebyr blev i 1924 fastsat til 75 øre for en enkeltadresse; for et større antal forespørgsler ydes en vis rabat. I dag er gebyret på 8 kr. for en enkeltadresse og 7 kr. for et større antal - en udmærket illustration på prisstigningerne. Selvfølgelig kan privatpersoner have en retlig interesse i at få andre oplysninger f.eks. i arvesager - men oplysningerne gives kun efter at være forelagt for registerets ledelse, og personnumre gives kun med indenrigsministeriets tilladelse. Tiden er blevet en anden og den »stramme« kurs er kun i borger­ nes interesse —beskyttelse af deres privatliv. I dette afsnit skal til slut nævnes, at statistisk kontor i efteråret 1946 fik tilladelse til at leje et mindre sæt maskiner hos I.B.M. - men om den videre udvikling heraf, og de opgaver der løses for folke­ registeret i dag, vil der blive gjort rede i det næste afsnit. II. Årene 19 59 -19 73 • (Ved kontorchef Frits Sørensen.) I begyndelsen af 1950’erne fik tankerne om en mulig mekanisering af de mange skriveopgaver i Københavns folkeregister en mere konkret udformning, idet et embedsmandsudvalg med repræsentanter for Kø­ benhavns skattevæsen og Københavns statistiske kontor udarbejdede en betænkning dateret den 24. marts 1953 om oprettelse af et hulkort­ folkeregister. Anledningen til betænkningens udarbejdelse var, at der efterhånden åbnedes muligheder for ved anvendelse af hulkortmaski­ ner at få udført nogle af de meget omfattende udskrivningsopgaver, der påhvilede folkeregisteret, navnlig i forhold til skattevæsenet og ved fremstilling af valglister og valgkort. Man regnede med ved oprettelse af et hulkortfolkeregister at kunne opnå såvel økonomiske som ad­ ministrative fordele. Betænkningens forslag blev imidlertid ikke ført ud i livet.