HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR 171 ning for Københavns folkeregister. Indstillingen blev tiltrådt af bor­ gerrepræsentationen i mødet den 29. juni 1967. Den københavnske særordning gik ud på at foretage en omlægning af registreringen af hovedregisterkortene, således at der anvendtes elek­ triske skrivemaskiner med papirkodebånd i stedet for den manuelle registrering. Samtidig med registreringen på registerkortene ville de registrerede data automatisk blive hullet i kodeform på papirkode- båndene. Papirkodebåndene kunne derefter konverteres rent maskinelt til magnetbånd i et format, der kunne accepteres som indrapportering til CPR-systemet. På denne måde undgik man to ekstra forretnings­ gange ved indrapporteringen, nemlig påføring af ændringerne på CPR-kort og efterfølgende hulning af oplysningerne. Revisionen af de oplysninger, der skulle registreres og indrappor­ teres til C PR blev anset for at være et vigtigt led i systemet, idet C PR ’s data ville blive anvendt som indgangsmateriale i mange for­ skellige forvaltningsopgaver. Man besluttede derfor at gennemføre en kontrol af registreringen før afgivelse af oplysningerne til CPR samt en efterfølgende kontrol af selve registreringen i CPR . Den sidst­ nævnte kontrol skete ved sammenholdelse af maskinelt udskrevne blanketter med det oprindeligt registrerede på hovedregisterkortene. De standardiserede blanketter fra CPR-systemet blev derefter anvendt som underretning over for andre administrationsgrene, især skatte­ væsenet og socialvæsenet. Efter oprettelsen af CPR modtog statistisk kontor i april 1968 en magnetbåndskopi omfattende Københavns befolkning. På dette grund­ lag foretoges maskinel udskrivning af nye hovedregisterkort, der skulle anvendes i det nye registreringssystem. Herefter startede den maskinelle registrering, og folkeregisteret gik en besværlig tid i møde. Der var ganske vist truffet aftale om en omfattende afprøvning af systemet, der på EDB-siden bestod af en række programmer til kørsler på Datacentralen og statistisk kontors EDB-central; men systemet var så kompliceret, at det ikke lykkedes at udrydde alle systemfejl in­ den starten. Dette bevirkede, at revisions- og rettelsesarbejdet blev ganske overvældende i det første år efter starten, og det gik alvorligt ud over leverancerne til folkeregisterets brugere. Årsagerne til, at man startede systemet, før der var tilstrækkelig sikkerhed for dets funk­ tion, må formentlig søges i den voksende interesse for en hurtig gen

Made with