HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVNS FOLKEREG ISTER I 50 ÅR 173 nelse eller navnets stavemåde. De efterfølgende rettelser var på samme tid et besværligt arbejde og et betydningsfuldt bidrag til forbedring af kvaliteten af dataindholdet i folkeregisteret. Gennemførelsen af stadig mere integrerede administrationssystemer, hvori der indgår folkeregisterdata, har i de senere år nødvendiggjort et meget omfattende samarbejde mellem de pågældende administra­ tionsgrene og folkeregisteret. Dette har medført, at folkeregisteret i langt højere grad end tidligere har måttet følge med i udviklingen af lovgivning m.v. for disse områder for at kunne deltage i den fælles planlægning af nye systemer. Spørgsmålet om, hvorvidt folkeregistrene burde tjene som civil­ standsregistre blev overvejet allerede i forbindelse med forberedel­ serne til oprettelse af folkeregistre; men den af indenrigsministeriet nedsatte folkeregisterkommission, der afgav betænkning i 1922, mente dog ikke, at man burde fremkomme med så vidtgående et forslag. I 1951 afgav et af justitsministeriet nedsat udvalg betænkning om civil­ standsregistrering; men da der i udvalget ikke havde kunnet opnås enighed, var betænkningens forslag et kompromis mellem en rent borgerlig registrering og den hidtidige kirkelige registrering. Betænk­ ningens forslag blev ikke gennemført. Den 16. juni 1972 afgav et af indenrigsministeriet nedsat udvalg en betænkning om borgerlig person­ registrering. Betænkningen indeholdt i overensstemmelse med udval­ gets kommissorium en redegørelse for og en bedømmelse af de admini­ strative og økonomiske konsekvenser af indførelse af borgerlig person­ registrering. Bedømmelsen byggede på en sammenligning af den hid­ tidige kirkebogsføring og et nyt registreringssystem baseret på de eksi­ sterende folkeregistre og CPR . Der var i udvalget enighed om, at der ville kunne opnås såvel økonomiske som administrative fordele ved gennemførelsen af et sådant registreringssystem. Der er således en vis sandsynlighed for, at folkeregisteret efter udløbet af de første 50 år står over for en omlægning, der i givet fald vil betyde en endnu mere central placering af folkeregisterets formål og opgaver i den offentlige forvaltning.