HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

16 MARIANNE SAABYE een iført en voksdugskjole; af hygiejniske grunde havde han et par håndklæder af »blaa Garns bygkorns Dreyel« med Frederik Vs appli­ kerede monogram til sin rådighed. Den øvrige del af undervisningen krævede ikke så stort et apparat. Mellem lampetterne på væggene hang en tegnetavle og fire anatomiske tavler, der var opklæbet på lærred og endelig stod i værelset to skeletter på jernstativer. Det øvrige undervisningsmateriel kunne Berger hente i biblioteket.28 Inden vi træder ind i modelskolen, vil det være naturligt at se lidt nærmere på gipstegnestuen (rum 7), hvor eleverne blev rykket op fra den øverste fritegneskole. Rummets udstyr kunne umiddelbart gøre et ret bizart indtryk. Arme, ben, hænder, fødder og hoveder af guder, mennesker og dyr var sammen med en del mindre, hele figurer anbragt, hvor der var plads. De stod på borde med små cylindriske postamen- ter, på de konsoller, der var anbragt langs væggenes brystpaneler, en del hang på væggene, hvor man havde opsat lange knagerækker - lavet af geværhager, som man havde hentet i Material Magasinets beholdning af gammelt jern. Undervisningen i gipsskolen var direkte underlagt professorerne i modelklassen; de bestemte hvilken afstøbning, der skulle kopieres, og de korrigerede elevernes tegnede og modellerede arbejder. En stor ottekantet piedestal, der nævnes i inventariet, har sandsynligvis været beregnet til den gipsfigur, professorerne havde valgt, at eleverne skulle tegne efter; bagved stod en buet skærm betrukket med hvidmalet sejl­ dug. Da man på dette tidspunkt foretrak at arbejde ved kunstigt lys, der gav en kraftigere lys-skygge virkning, kunne man på den lyse års­ tid lukke dagslyset ude ved hjælp af indvendige vinduesluger. I stedet tændte man en stor olielampe, der brændte med 28 væger, medens røgen blev sendt op i skorstenen gennem en tragt og et langt rør. Bag et grønt forhæng førte en dør ud til det store trapperum,29 men inden vi begiver os over på den anden side, må vi vende tilbage til modelskolen, der var den øverste klasse for malere, billedhuggere og kobberstikkere (rum 6). Der hørte en del forberedelser til, før eleverne blev lukket ind. Om vinteren skulle der fyres op i kakkelovnen og sættes en blikskærm for, så de nærmestsiddende ikke skulle »incommoderes af varmen«. Også den store kobberlampe, der var endnu større end den i gipsstuen, skulle fyldes med olie og tændes. Under lampen stod af sikkerheds-

Made with