HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

192 JØRGEN AHLEFELDT-LAURV IG polychromt skår med Frue Kirke. Der kendes ikke et eneste bevaret stykke som har en sådan polychrom dekoration. Af og til skete det vel, at fabriken fik byttet lidt om på forlægstegningerne, og et af skårene er dekoreret med en søjleprydet bygning med teksten »Senatshuset«, en bygning som ihvertfald ikke er dansk. Der fandtes også lertøjsskår i stort antal, og her så det ud til, at det meste var kommet til staden fra Bornholm. Godsets karakteristiske farve på dekoration og bagside peger mod de flittige pottemagere i Rønne, selvom der også sås en del af det brunglaserede nordsjælland­ ske pottemagerarbejde. Alt det ovennævnte tjente som grundlag for en udstilling af jord­ fund fra Murergade, som blev vist på museet i forsommeren 1972 under titlen »Skår i glæden«. Blandt skårene var der især eet som vakte en del interesse, det var et stykke af et fad af ostindisk porcelæn med et engelsk våbenskjold (fig. 1) . Et skår fra samme stel blev for nogle år siden fundet under udgravningen på Københavns vandfor­ synings grund, »filtergrunden«, hvor nu Hotel Sheraton ligger. He- raldikerne henførte våbnet til slægten Cosby. Her havde et medlem af familien i nogle få år haft tilknytning til Danmark, idet Dudley Cosby i årene 1761-63 var engelsk gesandt i Danmark. Hans valgsprog skim­ tes neden under våbnet, så der er ingen tvivl om, at det må være stykker af et stel, han har haft med sig. Et andet sted, Bymuseet har gravet med stort held, er i Købmager- gade, hvor der arbejdedes i en lille gård. Her blev der stødt på en brønd, der delvis var fyldt med velbevarede stykker af ovnkakler fra Vesterbros ovnfabrik. Ved at gennemgå en brandtaxation fra 1795, konstateredes det, at der havde været porcelænsovne i netop dette hus, og det er derfor rimeligt at antage, at det er rester af disse, der er fundet i brønden. Vesterbros ovnfabrik lå ved Platanvej og Vesterbro­ gade i nærheden af »Sorte Hest«. Her påbegyndte J . A. Lehmann i 1787 en fabrikation af fajanceovne efter Kronstedts princip. De kø­ benhavnske fabrikker, Blåtårns ovnfabrik bag Rysensteens bastion og Classens ovnfabrik udenfor Østerport var længst ophørt, og tidens smag krævede den type ovne, som var så populære i Sverige, som stod bedre til de sarte farver, man valgte til interieurerne, og som samtidigt var en god varmekilde. Ovnene fra Vesterbro lignede der­ for meget de svenske forbilleder, men havde deres eget præg (fig. 2). Enkelte af disse kan endnu ses på slotte og herregårde, hvor deres