HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

195 S E L S K A B E T F O R K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E I 1 972

Selskabet afholdt i 1972 fem arrangementer for medlemmerne. Den 17. januar talte overinspektør Harald Langberg, næsten på 200-års dagen for de dramatiske begivenheder, om Struensees arre­ station og domfældelse. Den 22. marts var der generalforsamling, hvor de nye vedtægter for selskabet blev vedtaget; derefter talte mu­ seumsinspektør Robert Egevang om huset Nyhavn 67 og dets beboere gennem tiderne. Årets udflugt den 26. august gik til Sankt Hans Hospital ved Ros­ kilde. Deltagerne blev modtaget af hospitalsinspektør G. Tkomassen, der fortalte om hospitalets historie. Derpå fortalte overlæge Erling Dein om sindsygeplejens historie. Efter at hospitalet havde budt på en forfriskning var de to herrer guider ved en omvisning på hospitalet. Den 28. november talte arkitekt Henry Frænkel om jødernes hi­ storie i Danmark i ældre tid (indtil 181 4) , og den 12. december foreviste museumschef Steffen Linvald Københavns Bymuseum og fortalte om bygningens og museets historie. Medlemmerne modtager gratis årbogen Historiske Meddelelser om København, men derudover har de i 1972 fået fire numre af selskabets interne meddelelsesblad Københavns Kronik, der indeholder møde­ indkaldelser og orientering om arrangementer m.v. samt mindre ar­ tikler om københavnshistoriske emner. Endvidere har medlemmerne haft lejlighed til at købe Vilh. Lo­ renzens kortværk »Haandtegnede Kort over København 1600-1660« fra 1930 til den oprindelige pris, ligesom de har kunnet købe Erik Rafn ’s bog om Frihedsstøtten til favørpris. Selskabets formand er borgmester Børge Schmidt. Medlemstallet udviste en pæn stigning i 1972 og var pr. 3 1. december 719. Kontingentet er 20 kr. om året; ægtefæller kan deltage i møder og arrangementer uden særlig betaling. Indmeldelse sker ved henven­ delse til kassereren, fuldmægtig Hans Kofoed, Stadsarkivet, Køben­ havns rådhus, 1599 København V , tlf. (01) 15 38 00, lokal 286.

13*

Made with