HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KUNSTAKADEM IETS INDRETNING PÅ CHARLOTTENBORG

19

Tegning var afgjort den del af undervisningen, man lagde størst vægt på, selvom billedhuggerne også modellerede efter den stillede figur. Derimod siges der ingen steder i kunstakademiets papirer noget om, at der blev malet efter modellen, ihvorvel vi kender Salys prin­ cipielle indstilling fra en skrivelse i 1757 til professor Preisler. Heri hedder det: »Tegning er ikke den eneste Gienstand for Professorernes offentlige Undervisning i Modelskolen. De bør, uafhængigt af Teg­ ningen, undervise i at modellere og male. Man maler efter Modellet i Academiet i Paris, og i det franske Academie i Rom«. Noget kunne da også tyde på det, når man ser med hvilken ensartethed en del af de bevarede guldmedaljemalerier er udført.33 Givet er det dog ikke. På lignende måde mangler vi bevis for, at et andet af Salys forslag blev ført ud i livet. Han havde foreslået, at man i de tre sommermåne­ der om muligt stillede modellen ved dagslys, »da den Forskiel paa Lysene er meget fordelagtigt for de Teignende, for derved at kiende Naturens Effect om saa meget bedre«.34 Først mange år senere, blev dagslyset det foretrukne på akademiet, ligesom vi skal helt op til 1840, før det blev tilladt at benytte kvindelige modeller i undervisningen. A f hensyn til sømmeligheden brugte man indtil da udelukkende mænd. Det betød dog ikke, at eleverne var afskåret fra at tegne kvindelige akt-stykker. I selveste fundatsen hedder det, at de elever, der konkurrerede om guldmedaljen »gerne maatte gøre brug af selv­ gjorte Tegninger efter Akademiets ellers andetsteds opstillet mandlig Model, saavel som af selvgjorte Studier efter en kvindelig levende Model udenfor Akademiet . . .«. Eleverne tegnede altså også udenfor akademiet måske i professorernes atelier, måske i små private akade­ mier, som vi kender både fra samtidens Rom og fra Bertel Thorvald- sens akademitid i København senere i århundredet.35 Akademiets modeller var Joseph Brenner, der var fulgt med fra Christiansborg, og den tidligere grenader i Kaptajn Scholtes Com- pagni, Peter Iversen Sandberg, der må have opfyldt kongens krav om at være blandt de »beqvemmeste Skabninger«. At samme Iversen dog på et punkt ikke var så bekvem, kunne man ikke forudse. Han synes at have haft en svaghed for de våde varer, idet flere af professorerne i 1769 måtte klage over, at han var så drukken, at han ikke kunne bruges til undervisningen! Men det bedrede sig åbenbart, da man truede ham med afsked; antagelig har han nødigt villet miste sin