HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

MARIANNE SAABYE

20

årlige indtægt på 100 rdl., så lidt som sin uniform, selvom det kun var kongens »ringeste livrée«. Der indløb nu også klager over den anden model; det var fra pro­ fessor Als, der havde haft en kontrovers med Brenner, da han ikke ville »staa sin tid ud«. Sagen gik videre til Moltke, der med vanlig diplomati udbad sig, at modellen blev irettesat, men samtidig under­ stregede, at professorerne ikke måtte misbruge den magt, der var givet dem. Saly gav som direktør reprimanden videre —og uddelte derpå to sandure til modellerne, så der ikke mere kunne være tvivl om de to timers længde.36 De elever, der havde vundet den lille sølvmedalje, havde tilladelse til at tegne i akademiets afstøbningssamling, der var opstillet i antik­ salen, den store figursal, eller riddersalen, som rummet også kaldtes (rum 8). Dette sidste navn gik tilbage til Gyldenløves periode - og ikke uden grund, da rummet i det store hele stod uændret. Det strakte sig op gennem to etager med et omløbende galleri. På væggene var malede pilastre og mellem disse og på galleriernes underside malede armaturer og festoner med martialske symboler, der lod sig forklare ved, at den norske statholder havde virket som feltherre. Malerierne i loftet har da muligvis også bragt krigsguden Mars i erindring. Til tidligere tiders »aflejringer« i salen hørte en stor »stjernelysekrone« af krystalglas og et ovalt portræt af Frederik IV . Begge dele forsvandt imidlertid i slutningen af 1760’eme, idet lysekronen faldt ned med brag og klirren, og Frederik IV erstattedes af professor Als’ portræt af Christian V II. Til den kunstneriske udsmykning hørte også C. G. Pilos helfigursportræt af Frederik V, et maleri forestillende Herkules, der gik under navn af Annibale Carracci, 12 portrætmedaljoner af romerske kejsere i italiensk marmor, en lille bronzemodel af Girardons rytterstatue af Ludvig X IV og fire »antikke buster«.3' Det mest do­ minerende var imidlertid de mange gipsafstøbninger, der ved akade­ miets indflytning var blevet opstillet i symmetriske grupper i rummets længde udfor vægfelterne og de to franske døre. Det vil her føre for vidt at komme ind på denne samlings enkelte stykker, men nogle træk af dens tidligste historie skal anføres.38 Afstøbningssamlingen var grundlagt i 1738, hvor kongen bl.a. havde givet penge til gipsafstøb­ ninger af hoveder, hænder, fødder og hele og halve figurer. I 1748 opregner inventariet hele 59 stk., hvoraf de 45 er mindre fragmenter