HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KUNSTAKADEM IETS INDRETN ING PÅ CHARLOTTENBORG

21

og afstøbninger svarende til dem, vi fandt i gipstegnestuen, medens de øvrige var udført efter kendte antikke statuer. I 1754 voksede an­ tallet betragteligt, idet man fra genealogen Tycho de Hoffmann arvede ca. 40 afstøbninger; en væsentlig del af denne samling blev dog - uvist af hvilken grund - forholdsvis kort tid efter solgt på auktion. Sidenhen fulgte mindre, men jævnlige erhvervelser. Akademiets største leverandør var gipseren Domenico Gianelli, der i perioden 1755-63 ses at have leveret ikke mindre end 14 afstøbninger, og hertil kom en anselig anskaffelse i 1759. Det var akademiets rejsestipendiat, Johan­ nes Wiedewelt, der efter akademiets bemyndigelse lod hjemsende 12 store afstøbninger.39 Som det turde fremgå heraf, var det ikke nogen helt lille samling, akademiet på dette tidlige tidspunkt havde skaffet sig, og man kunne i inventariet i 1767 tælle ialt 88 gipsarbejder, hvor­ af 12 var moderne, 22 buster, 8 detaljer af fødder o.s.v. og resten hele figurer af forskellig størrelse. Hovedvægten var lagt på afstøbninger efter antikke skulpturer, men også senere billedhuggeres navne fandtes, såsom Michelangelo, Bernini og Giovanni da Bologna.40 At det store antal afstøbninger må have dækket elevernes behov for at have noget at tegne efter, siger sig selv, og det er derfor værd at bemærke, at hensigten med så stor en samling også har været at bi­ bringe akademieleverne et vist mål af kunstnerisk dannelse. Men salen havde også andre funktioner. En gang om året blev den benyttet til konkurrencen om guldmedaljerne. Til dette formål blev der opstillet otte såkaldte »logier« eller kamre på gulvet og fire på gallerierne. Der var således ialt plads til tolv konkurrerende. Det var hvert år et stort arbejde at opstille og nedtage disse båse, men til gen­ gæld kunne man være sikker på, at eleverne arbejdede uafhængigt af hinanden og uden fremmed indblanding. På gulvet var kamrene an­ bragt under gallerierne ud for glasdørene og de seks af vinduerne, således at der var fri passage ved indgangen til salen og en af dørene på den modsatte endevæg. I de små rum, der iøvrigt kunne aflåses, var der plads til akademiets staffelier og tegneborde. Da Frederik V i 1759 besøgte akademiet for at se de tegninger, der var ophængt i kamrene, anskaffede man otte sejldugsgardiner, der skulle dæmpe dagslyset, »paa det at de tvende Vokslys kan give des bedre Reflex paa Teigningerne«. A f samme grund kunne man på gallerierne dække vinduerne med papir, der var fastspændt på nogle rammer.41