HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

24

MARIANNE SAABYE

bordet hang en lysekrone, og mellem et par forsølvede trearmede lyse­ stager stod »den nye blick Machine til at lægge Voterne udi« - et me­ get væsentligt led i akademiets funktion, da alle større beslutninger blev taget ved afstemning - per scrutinum. Stole og taburetter var anbragt på et rødt tæppe rundt om bordet i flere rækker. De af­ spejlede hele akademiets hierarkiske opbygning: alt efter stolenes størrelse, udskæring, facon, polstring, forgyldning —eller manglende sådan, kunne man kende sin plads på forsamlingens rangstige, ja selv det røde betræk var der forskel på, noget var ægte fløjl andel mønstret plyds. Langs væggene stod to jernkakkelovne og piedestaler med bl.a. Frederik Vs og dronning Louises buster; over de to døre hang fra gammel tid fire ovale portrætter af prinsen af Orleans og hans børn.44 Også to skulpturer, Hebe og Cupido, som var udført af Saly, blev sammen med bl.a. billedhuggerne J. C. Petzolds og S. C. Stanleys nu forsvundne medlemsstykker opstillet i forsamlingssalen. De øvrige med­ lemmers arbejder —arkitekturtegninger, kobberstik og malerier, som skulle vise at kunstnerne var værdige til optagelse i forsamlingen —blev ophængt på væggene, med undtagelse af de portrætter, der forestillede akademiets professorer og medlemmer. Dette portrætgalleri besluttede man at placere i biblioteket (rum 10), som i 1 758 blev indrettet i en de) af det tre fags værelse, der lå syd for forsamlingssalen og hidtil havde været benyttet af det Kiøbenhavnske Lotteri. Man fik dog ikke hele rummet, men måtte slå en skillevæg op med en blinddør i. Væggen blev beklædt med stoftapet og man anbragte bogskabe langs de tre af rummets vægge. Bag skabsdørenes flettede messingtråd og grønne taftgardiner stod den endnu relativt beskedne bogsamling, der i 1767 med sine 42 titler dog var begyndelsen til det nuværende kunstakade­ mis store bibliotek. I 1764 kunne man ophænge de første portrætter herinde malet af C. G. Pilo, P. Als og de franske medlemmer J. M. Natier og L. Toucqué. Også nogle buster bl.a. en af Saly forestillende A. G. Moltke, har antagelig været anbragt her.45 Medlemstykkerne måtte imidlertid både i forsamlingssalen og i biblioteket med mellem­ rum nedtages, når man skulle tage stilling til elevernes oprykning og uddeling af sølvmedaljerne. På væggene blev der i stedet udspændt sejlgarn, og elevernes tegninger, der for anonymitetens skyld var mær­ ket med bogstaver (fig. 2), blev fastgjort hertil med knappenåle. Nåi

Made with