HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

32

SIGURD JENSEN

ei var oplagt til Bogen, vidste han af Erfarenhed, at han vel engang i Tiden kunde komme til at sidde i Raadet med, dersom han først gav sig til at tiene Borgemesteren for Dreng. Det stod ham for Øine, at det saaledes var gaaet med et par af hans Faders Kammerater, der havde tient tvende Raadmænd saalænge, til de selv kom i deres Husbonders Sted«. Han var taget med ekspeditionen dels for fortjenestens skyld, dels for at se noget mere af verden. De to overlevende slår sig ned hos grønlænderne, som i deres naivi­ tet tror, de selv er verdens lykkeligste folk. Mester Erik vil rive dem ud af denne vildfarelse. Han vil lære dem at kende og dyrke den ene sande usynlige gud og undervise dem i »de første Grund-Regler af de mest fornødne Videnskaber«. Grønlænderne fandt, at dette lød noget besværligt, og spurgte, om »de blant de Christne« holdtes for de ypperste, som havde de bedste hoveder og havde benyttet deres tid vel. »Iligemaade: Om de, frem for andre, bleve forfremmede til Statens anseelige Betieninger og Embeder, som havde opnaaet en grundig Indsigt i Videnskaberne?« Mester Erik ville ikke rigtig give noget klart svar herpå, men måtte i al fald indrømme, at selv om dette var det rigtigste, blev der undertiden handlet mod dette princip. Grønlænderne sagde da, at de ikke indså fordelen ved at anstrenge sig med uddannelse, hvis de ikke derved opnåede noget fortrin frem­ for mindre duelige. Lars stod ved siden af og smilede, og grønlænderne spurgte nu ham, hvad han mente, og han sagde, at de bare skulle tage den med ro og leve, som de plejede. Enhver blev salig i sin tro. Mester Erik blev vred og foreholdt Lars hans ugudelighed, men grønlænderne tvang ham til at tie stille, mens de lyttede til Lars, der nu prædikede sit evangelium: Videnskaber behøves slet ikke; embeder kan man lære at bestride ved øvelse. »Det kommer ei saa nøie an paa en Haandfuld Noder, naar man forstaaer Musiken. Det der haver hiulpet mig frem i Verden, det er Sko-Børsten«. Så råbte alle grønlænderne som med én mund, at den afgud ville de også dyrke. Lars går derefter i gang med at indrette en religiøs dyrkelse af skobørsten. Selv skal han være ypperstepræst, mester Erik får allernådigst lov til at være degn. Da han vægrer sig, bliver han truet på livet. Da templet for skobørsten skal indvies, kniber det for Lars, for han mægter ikke at holde en passende indvielsestale. Men så får mester