HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

34

SIGURD JENSEN

og nu var han altså død. Luxdorph noterede i sin dagbog, at døds­ faldet fandt sted kl. 6 om morgenen.6 Orlogskaptajn Peter C. Schiøn- ning, der hele sit liv førte en meget udførlig dagbog over store og små begivenheder, giver Nissens død en mere omfattende omtale. Han bemærker bl.a., at Nissen døde »som man sagde af ærgrelse over det bekiendte Skrift der var stiklet paa ham«.7 Bibliotekaren Rasmus Nyerup meddeler i sine optegnelser, der er af noget senere dato, at Nissen havde været lakaj hos »den fromme« grev Holstein, »som hjalp ham fra et Trin til et andet indtil Etatsraad«, at han havde fået tilsendt et satirisk skrift, og at han tog sig det, der stod deri så nær, at han blev syg og døde få dage efter.8 Viceborgmesterens død udløste ikke blot sladder. Der blev også vist den afdøde skyldig honnør. Teologen Hans Jørgen Birch udgav, formentlig på eget initiativ, et »Æreminde« over ham og, for at citere Vilhelm Andersen, »otte Aar efter oppebar han den taknemmelige Families Løn ved at blive kaldet til Sognepræst i Glostrup«9 (familien, der ejede kirken, var ikke selv leveringsdygtig i anvendelige teologer på det pågældende tidspunkt). En ellers ukendt poet ved navn K. Møl­ ler lod trykke et digt i Adresseavisen, betitlet »Tanker over Salig Hr. Etats-Raad Nissens Død, som indfaldt den iode Februarii sidst- afvigt«. Han indleder med Han slutter med at sige, at den afdøde nu befinder sig, hvor han intet ondt kan møde »og Satans Øgle-Spye end ey kan nærme sig«. I samme nummer af Adresseavisen har ikke-navngivne personer, må­ ske familien, indrykket en »Gravskrift«, der er delvis versificeret, og som indeholder oplysninger om Nissens data: født 20. januar 1704, viet 1 1. december 1732, død 10. februar 177 1. Da datoen for hans fødsel ikke er fundet i kirkebøgerne, er i al fald opgivelsen af fød­ selsdatoen interessant.10 Det skandskrift, som måske voldte Nissens død, er unægtelig nær­ gående og ubehagelig læsning. Man kan ikke fortænke Nissens slægt og venner i at kalde det »Øgle-Spye«. Men det er et ganske elegant Hvad hjelper Salige! at jeg mig vil beklage Min Klage kan dog ey tilbagekalde Dig. Dog, jo, jeg bør, jeg har til Klage fuld Aarsage, En Mand jo savnes, som var heel umistelig.