HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

SIGURD JENSEN

4 2

Otto Christian Haaber (1736-83) H. N. Nissens favorit. Til trods for at han end ikke havde sørget for at skaffe sig en studentereksamen, blev han 1760 sekretær i Danske Kancelli, 1762 rådstuearkivar og 1768 adjungeret bogholder i brandkassen. Da Nissen døde, kunne han klare sig selv. I marts 1771 blev han bogholder i brandkassen, og han efterfulgte Nissen som administrator for Blegdamsskolen. 1775 blev han lovkyndig direktør og 1780 bestandig direktør i Dansk-asia­ tisk Kompagni. Han var imidlertid trods rige evner og andre gode egenskaber noget af en play-boy, der svigtede i sine embeder og hverv. Rådstuearkivet kom i stor uorden. Blegdamsskolens økonomi var for­ ringet, da han afgav hvervet i 1774, og i 1783 sluttede det hele med et kæmpebrag. Det konstateredes, at han var medskyldig (mest ved forsømmelighed) i bedragerier mod Dansk-asiatisk Kompagni for et enormt beløb, og han begik selvmord.33 J. J. Haabers andre børn blev der også sørget for. Hans søn Christian Lehmann H., der var teolog, fik et degneembede i Karls­ lunde og avancerede (iøvrigt efter Nissens død) til præst i Vallens­ bæk. Men han blev uhelbredeligt sindssyg og blev afsat i 1778.34 En anden søn Emst Bendix Haaber, der blev degn i Glostrup 1774, havde i 1765 givet anledning til en del postyr på Borchs kollegium, hvor han var blevet protegeret ind. Eforen mente ikke, at han opfyldte forudsætningerne for at blive alumne, nemlig at være fattig og blandt de dygtigste, desuden havde han i to år forsømt sine teologiske stu­ dier. I de fem år han boede på kollegier, passede han imidlertid sit arbejde meget pænt. Hver alumne skulle præstere en disputats pr. år, og der foreligger fem trykte disputatser fra hans hånd fra disse år; så det var i orden. En af dem handler om djævlebesættelse (Dissertatio de potentia diabólica, 1766),30 og det skal vi nok lige huske, når vi tænker på skandskriftet. Han døde allerede 1777 og efterlod sig kone, børn og gæld.30 Nissen og hans kone havde ingen børn og deres store formue over­ gik til en stiftelse, hvis midler især skulle komme medlemmer af fa­ milierne Haaber og Pechüle til gode. Nissens hustru var født Pechüle (Eva Cathrine P.; vielse i Trinitatis 1 1. decbr. 1732).37 De blev begravet i Glostrup kirke, hvor Nissen havde ladet bygge et kapel til formålet. En gennemgang af Nissens liv og levned gør ikke baggrunden for