HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

44

SIGURD JENSEN

dal, der var Taubers jævnaldrende ven, lod det straks for egen reg­ ning befordre i trykken. Skriftet, der altså, efter hvad Tauber hæv­ der, kun var bestemt til at være en privat hilsen, blev herved offent­ liggjort og vakte opsigt og debat. Man gættede naturligvis på, hvem forfatteren var, og nogle mente ganske rigtigt, at det var Tauber, idet de kendte hans sprog og indfald, andre troede det var Parmo Carl Petersen (alumne på Borchs kollegium, senere præst), andre igen at det var Jacob Henrik Schou (også alumne på Borchs kollegium, se­ nere udgiver af det berømte værk Schous Forordninger). Også den førnævnte Rasmus Fleischer var i søgelyset.40 Lakajismen måtte naturligvis være de unge akademikere en brand i næsen. Lakajer, der befordredes til gode embeder, som de selv søgte at kvalificere sig til ved en lang og besværlig uddannelse under alle mulige afsavn, var deres naturlige modstandere. Først og fremmest juristerne måtte se det på den måde, og det var en jurist, der havde skrevet Lovtale over Sko-Børsten. Det var derfor naturligt, at mange troede, at det også var en jurist, der af brødnid havde skrevet pam­ fletten mod H. N. Nissen. Der kom et modskrift mod skobørste­ satirerne, skrevet af pseudonymet Junior Philopatreias med titlen »Sandheds Elskeres Besvarelse efter Loven i. Paa Skandskriftet til Autor for den af ham forhexet, forbandede og fordømte Dreng Nissen 2. Indrettet til Nytte for de unge Jurister 3. I Indholdet bliver et Forsvar for Fanden tillige«, og i det rettes modangrebet generelt mod juristerne. Dette skrift er meget ubehændigt. Dets harme mod de storsnudede akademikere er utvivlsomt ægte, men formuleringen er så rodet og uklar, at det helt falder til jorden. Et andet modskrift »Pro Memoria til den vanartige Æbletoft eller Forfatteren af det for- hexede Drengebarn sammensat af Tiener-Lauget« er mere velskrevet. Forfatteren har klassisk dannelse og indleder med et Virgil-citat. Hans bemærkninger er meget fornuftige: hvorfor skal en fattig karl med gode naturlige gaver ikke have Lov til at stige op i tilværelsen. »Han bliver Skriver, Fuldmægtig, Forvalter etc. Stiger fra et Vær­ digheds-Trin til et andet; Alt dette kalder jeg efter mit Sprog et Men­ neskes virkelige Ære, og ikke den, jeg faaer paa laante Vinger fra de Dødes Graver«. Dette Skrift slutter bl.a. med nogle betragtninger om, hvor svært det er at hele rifter i et menneskes ære, hvorfor de frem­ førte beskyldninger, så løgnagtige de end er, er meget farlige.