HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770 45 De kvikke penne var blevet dødsensfarlige våben. Det var der nok en og anden, der tænkte på hin fastelavnssøndag, da nyheden om Nissens død spredtes i København.

g. Lakajer, akademikere og købmænd. Når de selvbestaltede samfundsrevsere følte sig så stærkt inspireret til at tage fat på lakajismen, og når stadens forlæggere og bogtrykkere så deres fordel i at befordre disse litterære produkter i trykken, var det naturligvis, fordi der var et marked for dem, og det var der, fordi fænomenet sås i fuld blomstring i toppen af Københavns styre. Hans Nicolai Nissen var kun en blandt flere forhenværende lakajer i magistraten, men hans indflydelse var særlig stor, eftersom han kombinerede posten som viceborgmester med stillingen som byens øverste kommunale embedsmand. Han var med i det hele. Vi møder atter og atter vendingen »samt etatsråd Nissen« i omtale af, hvem der sad i kommissioner etc. At han nævnes sidst, betyder ikke, at han havde mindst indflydelse, kun at han i reglen var den mindst fornem­ me af flokken. Han var den evige sekretær, manden der var inde i sa­ gen, den uundværlige. I komplicerede og kritiske situationer var han med i inderkredsen, således i den alvorlige situation i 1762, da kongen blev nødt til at optage et kæmpelån hos Københavns borgere. Nissen var med i det tremandsudvalg, der førte forhandlingerne med kronens repræsentant (sammensætningen af udvalget var for resten to for­ henværende lakajer Schrødersee og Nissen samt juristen Fr. Horn),41 og da magistraten og de 32 mænd ved nytårstid 1765 nedsatte et fæl­ lesudvalg til at finde en løsning på de stridsspørgsmål, som gennem no­ gen tid havde skilt de to parter, var Nissen med (sammen med de to andre forhenværende lakajer Schrødersee og Fædder).42 Den fornemste af Københavns borgmestre i 1771 var Johan Christian von Schrødersee. Han var født ca. 1706 i Ærøskøbing og hed oprindelig Schrøder. 1731-35 var han postskriver i København, men så ringede klokkerne for ham. Han blev kammertjener hos kong Christian 6. og forblev i denne stilling til kongens død i 1746. Der­ efter blev han kabinetssekretær og kasserer hos Frederik 5.s dronning