HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770 49 bryggere (Johan Diedrich Beckmann, Peter Gasse, Andreas Jensen Storp, Friderich Liunge og Mathias Lunding) eller havde på anden måde tilknytning til forretningslivet (Johan Christoph Willebrand var klædekræmmer; Balthasar Schiøtt var søn af en rig urtekræmmer, men det er uklart, om han selv drev forretning51). De 32 mænds forsamling domineredes helt af de større købmænd og bryggere. Man kan ikke forestille sig, at hverken akademikerne eller forret­ ningsfolkene har set med venlige øjne på den inderkreds, der førte an i magistraten, og man kan tænke sig til den harme, det har vakt, at en herre med en så blakket fortid som Fædder skulle hæves til ærens top. Struensee har kunnet regne med velvilje i indflydelsesrige kredse i Kø­ benhavn, da han 12. februar - to dage efter Nissens død - udstedte en kabinetsordre til de kongelige kollegier om, at ingen domestiqve eller betjent, som med personlig opvartning havde gået sin herre til hånde, for fremtiden måtte blive foreslået eller brugt til noget offentligt embede.52 Det er en typisk Struensee-reform, ugennemtænkt og udstedt over hals og hoved. Faren for at lakajer for fremtiden skulle sætte sig på ret mange af de gode embeder var ikke særlig stor. Konkurrencen fra akademikerne var stigende. Men i småembeder og tjenester kunne de gøre god fyldest og være lige så egnede som andre. Nu måtte de ikke komme i betragtning her. Det kom meget hurtigt det københavnske kommunalvæsen til skade, idet tidligere tjenere ikke mere kunne an­ sættes som politibetjente. Det var Bornemann, der nu var blevet politi­ mester, meget ked af, for bortset fra underofficerer var ingen så egnede til dette hverv som domestiqver, der var vant til at blive kostet om­ kring for en ringe løn. Han forsøgte at omgå bestemmelsen, men fik en næse.53 Hvilken forbindelse, der er mellem Struensees aktion mod lakajis­ men og hans afskedigelse af hele Københavns bystyre i slutningen af marts 177 1, lader sig næppe fuldt udrede. Men visse forhold tegner sig dog ret tydeligt. Overpræsident v.d. Liihe hørte til den hofkreds, som Struensee allerede var godt i gang med at rydde op i, Schrødersee hørte til enkedronningens kreds, Schiønemann var gammel og affæl­ dig, Fædder upopulær. Samtidig ventede —som påvist af C. A. Trier —Struensees egen mand, Tønder-amtmanden Ulrik Adolf Holstein ude