HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 59 lede —et værk af et stort geni. Det er det smukkeste kunstværk i hele samlingen sammen med Albrecht Dürers træsnit«. Ligeledes var han interesseret i »et helt skib lavet af danske fanger i England af ben, der kom fra det kød, de fik at spise«. Przezdziecki ofrede også udførlige beskrivelser på mange arkitek­ turmindesmærker, f.eks. Børsen, Runde tårn, Vor Frelsers kirke og Vor Frue kirke. I den sidstnævnte kirke beundrede han bl.a. Thorvald­ sens Christusfigur, der allerede var opstillet på alteret, medens de 12 apostle endnu kun stod som gipsmodeller, indtil statuerne kunne blive sendt fra mesterens værksted i Rom.8 »Overordentlig interessant er det at se Holmen, hvor Admiralitetet er, men siden engelske spioner hjalp Nelson med at brænde byen og flåden (1807) skal udlændinge have tilladelse fra Hans Majestæt. . . . Klokken g.30 ventede en ung marineofficer, Gottlieb, på os; han var fra fregatten Galathea, som skulle hjemføre Thorvaldsens mestervær­ ker fra Rom. Medens han førte os omkring på Holmen forklarede han alt særdeles høfligt. . . . I marinearsenalet så vi en sal med skibsmodel­ ler, som kan skilles ad. En nøjagtig model af hvert nybygget skib be­ holder man i denne sal; her findes - et trist historisk minde! - model­ ler af de skibe, som englænderne brændte i Københavns havn. Såsnart skibets spanter er gjort færdige, søsættes det dækket af et tag, for at man kan arbejde der bekvemt. . . . På et andet sted så vi en dok, hvor man sætter skibe ind til reparation. Vandet hæves med sluser, når skibet skal sejle ind eller ud, og en enorm pumpe udtørrer dokken, før arbejdet begyndes. I løbet af nogle timer blev vor nysgerrighed mæt­ tet ved at se en tovværks- og mastefabrik, en smedie, hvor hamrene drives med damp samt marinearsenalet, der er rigeligt forsynet med våben af alle mulige arter. . . . I en særlig bygning var nogle franske og lokale ingeniører optaget af en lettere måde, man kunne anbringe tændsatser i kanoner på og også af en lettelse i karabinlåse. Nogle forsøg, der var gjort, var lykkedes helt godt«. »En lindealle fører til Frederiksberg slot, kongefamiliens sommer­ residens. Det er bygget under Frederik IV i moderne italiensk stil på en bakke og falder på afstand straks i øjnene. En særdeles smuk udsigt fra slotsvinduerne mod København og omegn, Sundet og nogle skov­ klædte dele af Sjælland. Slotshaven blev omdannet i begyndelsen af dette århundrede og udsmykket på engelsk vis. Det er et sted, hvor

Made with