HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 61 navn. Dog er Oehlenschläger begyndt selv at oversætte sine værker til tysk. Mindet om den skandinaviske barde hører til de behageligste fra min rejse«.10 Aleksander Przezdziecki var kun i København i fem dage, derfor havde han ikke tid til at lære omegnen at kende. Men dog har de indtryk den unge student tog med sig fra rejsen til de skandinaviske lande utvivlsomt været bestemmende for den senere interesse i disse landes historie og for den nære kontakt med dansk og svensk viden­ skab. I 1836 besøgte Teodor T. Tripplin11 København. Han stammede fra en borgerlig familie; faderen var gymnasielærer i Kalisz og en kendt klassisk filolog. Den unge Teodor deltog 1831 i Opstanden mod Rusland og måtte derfor rejse udenlands. Under vanskelige forhold lykkedes det ham at afslutte sit medicinske studium i Königsberg. Efter at have fået eksamen bestemte han sig til at emigrere til Skotland, og på vejen opholdt han sig i Danmarks hovedstad, medens han ventede på passende og billig skibsforbindelse. Skønt Tripplin var jævnaldrende med Przezdziecki og hans rejse foregik kun nogle få år senere, var de to rejsendes indtryk meget for­ skellige. Den unge aristokrat behøvede ikke at tælle pengene, og han interesserede sig særlig for kunstmindesmærker. Teodor Tripplin prø­ vede at lære den lærde verden, politik og samfundsforhold at kende og bedømte dem fra radikal-demokratiske synspunkter. Han var selv lutheraner og viste forståelse for den danske kirkes tradition og nutid. Men desværre er mange af hans oplysninger, i modsætning til Przez- dzieckis, upræcise eller forkerte. Tripplin bedømmer Københavns udseende mindre positivt end sine forgængere. »To vældige ildebrande (1728 og 1795) har i nyere tid bidraget til at rette gaderne ud og regulere pladserne. I dag prydes København af monumentale bygninger, brede og lige gader, stolte og umådelige pladser, men øjet, der er træt af den regelbundne ensartethed, ville ofte gerne fomøjes med at se på kirker, hvis tal her ikke står i forhold til byens størrelse. København - der i denne henseende er som Berlin, men uendelig smukkere beliggende - fortryller ikke sjælen med så­ danne mindesmærker, som gjorde Paris til et udødeligt historisk museum. Man kan ganske vist også her se ruiner, men det er nylige