HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 63 af knælende matroser, gaderne af folk, der rørte lykønskede hinanden med at de var vidner til denne velsignede dag. . . . Klokken 10 gik kongen ud fra sit slot Amalienborg på den umådelige slotsplads, hvor hæren og myndighederne ventede på ham. Det var en ærværdig olding, der mere gjorde indtryk ved ansigtets godhed end ved impo­ nerende værdighed. Omgivet af høje dignitarer, der holdt hvad der var blevet tilbage af kronjuveler, gik han ind i triumfvognen, der blev trukket af 8 pragtfulde lysebrune heste. . . . En baldakin, der var prydet med en kolossal krone, rejste sig i vejret som en kuppel, og ovenpå denne tårnede bukken sig op. Den stakkels kusk, der var klædt i en umådelig rød frakke, var fæstet til denne buk. Han havde hvid paryk og dertil svarende hat og så ikke ud til at være særlig tilfreds med sit ophøjede sæde, hvor han kun med besvær kunne holde sig fast. En suite af generaler og høje officerer af alle våbenarter omgav til hest den kongelige vogn; admiraler og kommandører, hvis nærvær til hest ikke var nødvendigt for at fejre dagen, så også morsomme ud. Disse værdige sømænd, der mere var vante til at ride på havets bøl­ ger, kunne ikke gøre et skridt uden at kalde på tilskuernes latter, hvad der bestemt ikke var forudset i processionsprogrammet. Kongens liv­ garde, det vil sige i kompagni fodfolk, der glimtede af sølv og skar­ lagen, og en eskadron gyldne kyrasserer på fremragende sorte heste ledsagede suiten. Dette korps er det sidste tilflugtssted for de for­ armede efterkommere af den gamle adel, som erstatter deres mangel på guld og sølv med det sølv og guld, der glimter på uniformerne. Der­ efter fulgte soldater af linien, der mindede om enorme rødbeder i fal­ mede røde frakker og sorte gamacher, derefter en livlig afdeling dan­ ske sømænd; marchen afsluttedes af universitetsungdom, der var organiseret som en bataillon af udvalgte skytter i sorte uniformer med højrøde kanter«. Tripplin, der nævner hvordan det akademiske skyttekorps opstod, hævder, at bevidstheden om at deltage i landets forsvar afskærer ung­ dommen fra knejper og anden luksus, der er så almindelig på de tyske universiteter, og skriver herefter: »Jeg vender tilbage til suiten, som blev efterladt på vejen til dom­ kirken. . . . Takket være den engelske ambassadør fik jeg en plads, hvorfra jeg bekvemt kunne overvære den kirkelige ceremoni. Det be