HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 65 Tripplin karakteriserede kort Københavns universitets historie og nuværende tilstand, idet han også nævnte astronomen Tycho Brahes virksomhed. Et mere udførligt afsnit ofrede han på sundhedstjenestens organisation. »Københavns hospitaler er godt indrettede og bortset fra Søkvæst- huset, der ligger lavt og nær en mose, er de bygget på sunde steder. Den medicinske og kirurgiske klinik er i det civile hospital. Der synes at være et overordentligt praktisk system i disse kliniker. Studenterne får ikke adgang til dem, før de har aflagt eksamen i de grene af naturlæren, der bruges i lægekunsten samt i anatomi, fysiologi og almindelig patologi. . . . Studenterne deles i grupper på 6 personer; hver gruppe får et vist antal syge til observation. Sammen med studen­ terne undersøger professorerne patienten, og de viser mindst mulig af deres lærdom ved sengen. Først efter dette første, såkaldte diagno­ stiske besøg går alle til konferenceværelset, hvor professoren spørger hver enkelt student om de symptomer, der er bemærket, og først efter at det er diskuteret, holder han klinik. Efter at være vendt tilbage til sygesalen, skriver han recepter og gør om nødvendigt, sine bemærk­ ninger på latin. . . . Det er vist nok, at professorens besøg i kliniken varer i det mindste 2/2 time - uden sammenligning længere tid end de franske eller tyske professorer ville bruge på deres pligter. . . . Stetoskop og piessimeter fandt jeg her hos alle læger, medens derimod sådanne diagnosemetoder i det konigsbergske fakultet var genstand for letsindig spøg og latterliggørelse. Tenotomi var her allerede i brug, men 7 måneder senere fandt jeg det endnu ukendt i England . . .«.1o Museerne er rige og velordnede. Det naturhistoriske Kabinet nyder særlig beskyttelse fra den regerende konge (Christian V III) , et af de lærdeste mennesker i Danmark. I dette museum er der rum, hvortil der kun er adgang for læger og kun med udtrykkelig tilladelse fra undervisningsministeren. Denne sal er en sand kirkegård for velkon­ serverede menneskehoveder. . . . Alle menneskeracer . . . har her deres vellignende repræsentanter. . . . Her er også en samling af kendte for­ bryderes hoveder . . . i denne grusomme samling . . . så jeg med virkelig smerte hovedet af Struensee, den smukke dronning Mathildes ulykkelige elsker . ..«. Den polske læge beså også med stor interesse de arkæologiske sam­ linger i »Det Kongelige Danske Selskab for Nordisk Oldkyndighed«,

Made with