HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KA Z IM IERZ SLASKI

66

som imponerede ham ved deres rigdom. Han beså også arsenalet og den indre krigshavn. »Det der tidligere, før englænderne (1807) fuldstændig brændte den danske flåde, var skueplads for stor marineaktivitet, udgør i dag et sørgeligt skue. Ganske vist har kongen lagt alle anstrengelser i at hæve sin flåde fra faldet, og han har til dette formål ikke sparet sit folk for skat«. Tripplin beskriver udseendet af nogle nylig søsatte skibe, og han er begejstret for statuerne og udskæringerne i deres stævne, men hævder dog: »Man kan anse dem for mindesmærker, der er Thorvaldsens fædreland værdige. Virkelige mindesmærker, for ti] hvilket brug er de beregnet? For at beskytte de kolonier, der er bort­ revet fra Danmark, eller handelen som for længe siden er gået over på andre hænder? Ved siden af krigsskibene ligger store bevæbnede handelsskibe, som tidligere plejede at gå til Ostindien, men som nu ikke har noget sted at gå hen og falder rådne og uvirksomme fra hinanden i havnen. . . . Den danske sømand lider i sin uvirksomhed, fjernet fra liv og virksomhed ved de allieredes forræderi; han er ikke tilfreds med eksercits og skibsbygning, han drømmer kun dag og nat om hvordan han igen kan komme frem i lyset. . . . Det var den danske flåde, der først fik den store foreningstanke, som i dag er brændende over hele Skandinavien«.16 En af de sidste dage Tripplin var i Danmark, blev han af kaptajnen på det skib, han var kommet med, inviteret til at besøge en slægtning, der var præst i »Waldfiord« nær Roskilde. På vejen så de rejsende ruiner af et slot på et sted, der hed »Valdemars Grav« og som lå på en høj bevokset med egeskov. Den polske rejsende blev rørt over den hjertelige modtagelse hos præsten og hans familie, da de hørte, at han var en emigrant, der var flygtet for den russiske tsars vrede.17 Den næste dag kørte værtsparret gæsterne til Roskilde. Tripplin beskriver domkirken overfladisk, men nævner dens oprindelse og kong Knud den Helliges strid med biskop Vilhelm. Derfra nåede de rejsende langs Isefjordens bredder til Sorø. Efter at have nævnt legenden om de to kirketårne i Fjenneslev kommer Tripplin med nogle kritiske bemærkninger om akademiet i Sorø. »Den gamle latinskole i Sorø eksisterer stadig og takket være dens privilegier er den kommet til en høj grad af magt og betydning. Den er nu selvherskende og arvelig herre ikke bare over byen, men også