HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 67 over hele den frugtbare og udstrakte omegn. Professorboligeme kan kaldes paladser, og elevernes boliger er mere statelige end mangt et kongeligt slot. De fordele oplysningen i Danmark får fra denne skole i Sorø svarer dog ikke til dens kostbare opretholdelse; for 100.000 dalers årlig indkomst får nemlig kun 60 elever undervisning, og de tilhører alle de fra fødselen rige og privilegerede, som på egen bekost­ ning kunne uddanne deres børn . . .«.1S »Nær Sorø i en ældgammel egeskov ved en sølverne sø er der en bygning, hvis irregulære byggeform vidner om, at den er opført gen­ nem nogle hundrede år. Af det oprindelige kloster gjorde reformatio­ nen et fængsel. . . . En halv mil længere væk på en bakketop tæt be­ vokset med bøg er et af de smukkeste steder i Danmark. Det er Fre­ densborg, et minde rejst af Frederik IV til erindring om fredsslut­ ningen efter en lang krig mellem danskerne og svenskerne. . .. Men ulykkeligvis har Fredensborg efter den sidste krig ikke længere kunnet glæde sig over kongernes omsorg; slottet, der længe har været forladt, trues daglig af ruin; smukke buske og sjældne træer fra den nærved­ værende park vokser frem fra dets ruiner og kvæler hinanden. Midt blandt skyhøje graner og fyrretræer er der et mindesmærke, der endnu ikke er rørt af den ulykkelige tid. Det er en stor gravhøj bygget af umådelige klipper; langs snoede, snævre og stejle stier, der fører op til toppen, er der spredt 300 stenstatuer, der forestiller nord- mænd af alle aldre, stænder og omgivelser, i dragter lige fra Folke­ vandringerne og til de nyeste tider. . . . Mindet, om det bånd der for­ hen forenede de to søstre, har overlevet, og Danmark ser her alt, hvad der blev tilbage efter tabet af Norge. Rent kunstnerisk er disse sta­ tuer mindre betydelige«.19 Efter at være vendt tilbage fra udflugten var Tripplin kun i kort tid i København for at samle bagagen sammen og begive sig til Hel­ singør. Herfra sejlede briggen »Tvende Brødre«, der skulle føre emi­ granten til England. »Vejen til denne havn, hvor vort skib allerede ventede, snor sig mellem en flot bøgeskov, smukke villaer og dekorative haver; på den anden side er det stormfulde hav med fiskernes net og deres lave hytter. Den eneste vækst, der kan gro på det gennemblødte sand, er forglemmigej . . .«. Da J. B. Albertrandy et halvt århundrede før var i Helsingør, be­ klagede han sig over, at den eneste, han kunne tale engelsk med, var