HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE 69 gravninger, der foretoges i de skandinaviske lande efter en målestok, der var ukendt andetsteds. »Det Kgl. Danske Selskab for Nordisk Oldkyndighed i København har en samling, der fylder nogle sale i residenspalæet Christiansborg. En gang om ugen er de åbne for alle klasser af hovedstadens indbyggere; men for at jeg specielt kunne se dem og lære dem at kende fik jeg lov at være der hver dag i selskab med hr. Strunk, inspektør på dette museum . . .«. Tyszkiewicz beskriver derefter meget detailleret indholdet i de tre museumssale, idet han sammenligner med genstande fra udgravninger i Polen og Litauen samt bemærker: »Det Kgl. Danske Selskab for Nordisk Oldkyndighed arbejder stadig på at oplyse om denne samling. Hr. Thomsen, der er en af grundlæggerne, og de virkelige etatsråder, C. C. Rafn og Finn Magnusen, er en sand pryd for selskabet, og den lærde verden skylder dem mangen dybsindig opdagelse. Danskerne er stolte af denne samling, og på de dage, hvor salene er åbne for alle, samler der sig en stor mængde besøgende . . .«.23 »Blandt dem, jeg blev nærmere kendt med i København, var hr. Beck, inspektør for de kongelige privatsamlinger, et meget lærd, høf­ ligt og gæstfrit menneske. . . . En morgen, hvor vi spadserede i den botaniske have, der ligger ved Kunstakademiet, begyndte hr. Beck kraftigt at beklage, at Thorvaldsen ikke var i byen, så han kunne præsentere ham for mig. . . . Han boede der fast, da jeg var der. Hans bolig i Kunstakademiet var fuld af skulpturer, billeder af den største kunstneriske værdi, samt nogle skabe med romerske antikviteter. Men i hans atelier kunne man ikke blive træt af at se reliefmodeller, i hvilke en stor tanke og et skabende geni afmales, og som endog hos den mest ligegyldige tilskuer opløfter sjælen og forædler hans tanke. Thorvaldsens atelier var et sted, hvor jeg daglig kom og med den største fornøjelse. . . . Ud over at være en stor mester havde Thorvald­ sen en ædel og mild sjæl og behagelige manerer, hvad der gjorde ham afholdt og selskabeligt efterstræbt. Det er vanskeligt at beskrive den hæder og beundring, der vistes ham af alle stænder blandt Køben­ havns indbyggere. Regeringen og folket, der ville udødeliggøre hans navn, besluttede sig til at indrette et Thorvaldsens Museum i Kø­ benhavn. . . . Da englænderne under det mindeværdige angreb (1807) forvandlede mange kirker til ruindynger, ilede Thorvaldsen med at bistå ved genopførelsen af domkirken, og de i hele verden kendte 12