HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER 85 Jeg og Vilhelm var derude at see på Stadsen, som begyndte Kl. 10 om Aftenen, V i kom hjem Kl. i\. Fred. 17. fik vi Sommerferie. Tirsd. 21 var der ildløs paa Vesterbro, det var Cyklorama af Paris der brændte, det har vist været et smukt Syn at see. Hele Paris var snart lagt i Aske. Man kan let narre Folk med det fordi de tro at det er Byen der er brændt Torsd. 23de. V i fik en Favn Brænde i dag som kostede 12 Rd. 1 $ . Jeg og Peter i 8 stablede det Mand. 27de sidste Dag Ferie. Tirsd. 28de I Vandet med Peter Jørgensen. I dag skulde jeg have været i Skole men jeg gik ei, thi jeg syntes Ferien var for k o r t ......... August 1846. . . Mand. iode havde mine Forældre Sølvbryllup, efter 25ve Aars Ægteskab. Om Formiddagen spadserede Fader, Mo­ der og jeg lidt omkring, deriblandt ud paa Blegdammen, her tog vi tre Kopper Kaffe for 12 ( 3 , paa i ste Dam. Da Kl. var 6 kom de Fremmede som bestod af Farbroder Zacharias med hans Kone og de to Ældste Børn, Fru Rasmussen med hendes to Døtre, Peter Magnussen og hans Kone, Faster Karen, Moster og min Lærer Thorup. Vi Morede os godt. A f Brudegaver fik de følgende: a f Christian en Sølvstrøskee med et Brudevers af ham selv af Carl og Julius to Blomstervaser af Porcelæn, af Farbroder og Tante to par Knive og Gafler af Sølv, i det ene Par var Faders Navn indgraveret i det andet Moders, a f Madam Magnussen en Bouket Blomster, af Fru Rasmussen en Presenterbakke og en stor Kage med Brudepar­ rets Navn paa, af Faster en Fl. Eau de Cologne, af Moster et Myr- the træ, og af Thorup en Flødekage og nogle Viser, to Sange i hver. Den ene paa Melodien »Hvor Bølgen larmer høit fra Søe«, Den anden »Kong Christian stod ved høien Mast«. De bleve afsungne om Aftenen. Disse Gaver vare Grunden til at han blev b e e t ......... Tirsd. 18 i S. Idag forefaldt der en kuriøs Hændelse, Klespe og jeg udbrød i Latter over tre smaa som skulde have paa Øret hvoraf den ene Slap, idet han vilde give ham Vaffelen stak han under Armene paa ham, da han saa dette at vi lo blev han bister tog mig i Haaret og befalede, at lukke Vinduerne gav slip i mig og tog K . i Haanden, greb Spanskrøret og prikkede ham lidt paa Brystet men slaa os torde han dog ikke; thi ellers havde vi taget vore Kaskjetter og lø­ bet vor Vei, derpaa knækkede han og gjorde mange naragtige Be­ vægelser som han pleier ved slige Ledigheder men saa blev han tam