HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

EGIL SKALL

92

og Stikken i Brystet og Halsen (det er formodentlig la Grippe som grasserer stærkt i denne Tid). Je g maatte ogsaa blive hjemme fra Akademiet. Sønd. 24de var jeg ogsaa syg, jeg var hjemme hele Da­ gen. Mand. 25de var det noget bedre., men da jeg var noget svingel maatte jeg ogsaa blive hjemme idag. Om Eftermiddagen var jeg et Ærinde paa Apotheket, i Bredgaden mødte jeg Hetsch, som spurg­ te mig om jeg var syg, og da han saa jeg var tyndt klædt om Brystet sagde han: at jeg maatte pakke godt om mig. Om Aftenen var jeg paa Akademiet. Tirsd. 26de hos Professoren og paa Akademiet . . . . November 1847. Mand. 8de, Tirsd. 9, og Onsd. iode, Torsd. 11 Fred 12 og Løvd 13 hos Prof. og paa Akademiet. (Da jeg i lang Tid ikke har skrevet i min Dagbog kan jeg ikke rigtig huske hvad der er skeet i November og December Maaneder, dog noget kan jeg huske): Da jeg igjen var kommet mig efter min Upasselighed, den 25de Oktober, hvilken Dag jeg var hjemme fra Prof. kom jeg om Morgenen til at tale med Moder om hvad jeg skulde være, yttrede jeg at det var bedre for mig hvis jeg var blevet Bogtrykker (hvilken Idee jeg maaskee har faaet a f at have læst Franklins Levnet) men da det just ikke lod til at behage Moder vilde jeg opgive det, og da hun tillige fortalte mig at hun havde kjendt saa mange Bogtrykkere, som alle vare usle og fattige, og intet kunde faa at fortjene, vilde jeg ganske forkaste den Tanke, men idet samme kom Christian ind og skulde drikke Kaffe, og da han saa at Moder var bedrøvet spurgte han om Aarsagen hertil, svarede hun, at jeg nu havde Lyst til at være Bogtrykker, Christian sagde at han kunde maaskee skaffe mig til Bianco Luno15 som han kjender da han har arbeidet for Arkivet, han talte derpaa med Milde (Faktoren),16 siden med Luno, og det blev bestemt at jeg skulde begynde til Nytaar. Nu kunde jeg natur­ ligvis ikke gaa mere hos Professoren, mine Forældre vilde dog have at jeg skulle vedblive at gaa der indtil jeg begyndte paa Trykkeriet; men da jeg fandt, at jeg ingen Nytte havde a f at lære at tegne, beslut­ tede jeg at forlade Akademiet strax. Løverdagen den 20de Nov. tog jeg Afsked med Professoren, jeg blev netop færdig med min Tegning, og da havde Vilhelm sagt ham at jeg skulde være Bogtrykker, hvilket Professoren spurgte mig om da han kom ind for at see paa Tegningerne, han klappede mig paa Skulderen og ønskede at det maatte gaa mig vel, og at jeg maatte være rask. Da jeg skulde gaae,