HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

G. A. PETERSENS DAGBØGER 93 gik jeg ind til ham for at tage Afsked med ham, han kneb mig i Kinden og ønskede atter at det matte gaae mig vel og spurgte mig hvad jeg skulde bestille iden T id jeg var hjemme, jeg svarede at jeg skulde gaae og lære Sprog, han sagde det ogsaa var nødvendig for en Sætter, derpaa sagde jeg Farvel og gik. Je g var noget bevæget; thi det smertede mig at forlade den Mand som jeg er kaldt op efter, og som godt kunde lide mig. Nu skulde jeg begynde at være rigtig flittig men dette var jeg ingenlunde, endskjøndt jeg var hjemme hver Dag; vel foresat jeg mig mange gode Ting, men jeg havde ikke Charateer nok til at udføre dem. Je g kjøbte Papir til at skrive paa, men det blev ikke brugt, den ene Dag gik og den Anden kom, Om Aftenen var jeg mere livlig end om Morgenen, men naar denne kom, var jeg baade doven og sløv, slikvurren i høi Grad. Denne Skjødesløshed var mig til stor Skade. En Dag (den iode December) havde jeg foresat mig at begynde paa noget Nyttigt, da Christian paa Akademiet fik et Brev fra Milde, hvori han bad Christian om at komme op til sig paa Trykkeriet, da han havde noget at tale med ham. I Brevet stod følgende Udtog: »Det er med Hensyn til deres Broder, da Hr. Luno gjerne saae, at han skulde begynde paa Man­ dag.« Dette Brev lod Christian mig læse, da han kom hjem. Je g blev naturligvis lidt forbløffet, da jeg ikke havde ventet at komme der saa snart fordi Bestemmelsen først var til Nytaar. Om Eftermidda­ gen gik Christian op til Milde. Da han kom igjen, sagde han at Fader skulde gaa med mig op til Luno Søndagen derefter. Søndagen den i 2 te December var jeg med Fader hos Luno, for at aftale hvornaar jeg skulde begynde, hvorlænge jeg skulde staa i Lære o.s.v. V i gik først ind til Milde (i Contoiret) som viste os optil Luno, denne sad i en Lænestol, og havde Sloprok paa, ved siden a f ham stod to Krykker, da han er apoplexi hvilket han er bleven for nylig. Han kunde ikke reise sig for at tage imod os, men maatte blive siddende. Fader sagde derpaa at det var fra Petersen som havde talt derom o.s.v. Det blev besluttet at jeg skulde staa 5 Aar i Lære, uden Betaling det første Aar. Han sagde derpaa hvorledes at Drengene ellers havde det, og sagde at der ikke var Byrend, at de fik ingen Prygl og ingen Skjænd, men naar de i høi Grad havde forseet sig blev de jaget bort, og at han ikke indskrev sine Drenge