HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

10 D ITLEV TAMM lige bydelsråd, valgt ved direkte valg samtidig med valgene til bor­ gerrepræsentationen. En bestemmelse herom indeholdtes i det af in­ denrigsministeren fremsatte lovforslag (§ 5 2 ) , hvorefter der i et regu­ lativ, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af inden­ rigsministeren, kan optages bestemmelser om oprettelse af bydelsråd, deres valgmåde og funktioner.7 Mens de øvrige bestemmelser i det fremsatte forslag blev vedtaget uden debat gav netop denne bestem­ melse anledning til betydelig diskussion i Folketinget og ved den ende­ lige afstemning stemte et flertal imod denne bestemmelses optagelse i loven. Nogen vejledning om meningen med disse bydelsråd, deres funktion og virkemåde kan ikke hentes i lovforslaget, derimod giver det i forfatningsfællesudvalgets betænkning optrykte forslag til beslut­ ning om oprettelse af bydelsråd samt regulativ herfor en idé om på hvilken måde man havde til hensigt med oprettelsen af bydelsråd at tage hensyn til tidens »nærdemokratiske« strømninger. Københavns kommune er også i forhold til storkommunerne en meget stor kom­ mune, og det kan ikke undgås, at afstanden fra bystyre til den enkelte borger undertiden forekommer lang. Forfatningsfællesudvalget disku­ terede flere former, hvorunder borgerne kunne sikres en mere di­ rekte indflydelse. De mere radikale forslag går som nævnt ud på en opdeling i flere kommuner. For tiden søger 12 såkaldte lokalråd at opfylde en vis funktion i retning af at gøre bystyret mere nærværende for borgerne, men bydelsrådene forudsattes at have et andet valg­ grundlag og en mere udstrakt kompetence end den, der tilkommer lokalrådene i dag. Bydelsrådene skulle således efter regulativet have tilsynsfunktioner inden for det pågældende distrikt, forslagsret over for kommunalbestyrelsen samt ret til at blive hørt i sager med direkte tilknytning til bydelen. Nogen selvstændig besluttende myndighed var ikke tiltænkt bydelsrådene. Modstanden mod bydelsrådene kom dels fra partier, der ønskede de særlige københavnske nærdemokratiproblemer løst gennem en op­ deling i kommunen i mindre enheder, dels fra partier der foretrak en styrkelse af de eksisterende lokalråd, der ikke på samme måde som det måtte forudses om bydelsrådene består af repræsentanter for de politiske partier. Det er - symptomatisk for den usikkerhed, der hersker om indholdet af begrebet nærdemokrati8 - to principielt for­ skellige opfattelser, der her er forenet. En opfattelse, der ønsker en

Made with