HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

100

HANS HENR IK ENGQVIST

En brandtaxation fra 1770 giver god besked om gårdens indretning på dette tidspunkt. I stueetagen lå der således ud mod gaden en tofags forstue flankeret af en tofags »storstue« og et højtliggende portkam­ mer. Ind mod gården var der bag storstuen et tofags »cabinet« med kamin og bag forstuen et trapperum samt endnu et portkammer, hvortil der var opgang fra forstuen. I forhusets anden etage lå der en stor firefags sal med kamin samt et kammer ud mod gaden og et større kammer på hver side af trapperummet ind mod gården. Den smalle sidebygning rummede i stueetagen et firefags køkken med åben skor­ sten samt et spisekammer. I køkkenet var der opgang til etagen oven­ over, hvor der fandtes et firefags værelse og et trefags kammer.16 Ser man bort fra porten, har Østergade 58, sådan som vi lærer den at kende i 1770, en vis lighed med Strandgadegårdene hvad plan­ dispositionen angår. Det må dog bemærkes, at salen, der i Strand­ gadegårdene gik i dybden, her strækker sig langs gaden. I Østergade 58’s forhus er de bærende hovedskillerum således konsekvent gen­ nemført i begge etager. Andre eksempler på vinkelbyggede gårde Fra en række købstæder, bl.a. Køge, Malmb, Halmstad, Landskrona, Ystad og Kristiansstad,17 kendes en plantype, som har megen lighed såvel med Strandgadegårdene som med de store gårde i den indre by. Disse østdanske købstadsgårdes hovedbygninger, der er opført i årene mellem 1590 og 1650, omfattede et forhus med portgennemkørsel og i det mindste een sidelænge. Udover den store stue rummer for­ huset som regel en forstue (i fagene nærmest porten). Til forstuen er der ofte knyttet et forstuekammer, ligesom der i selve forstuen kan være indrettet en lille handelsbod. Stuen er altid gennemgående fra gade- til gårdside, hvilket også gælder det smalle kammer, som nu og da findes ved siden af stuen i fagene nærmest gavlen. Køkkenet ligger i sidelængens forreste fag med den store åbne skorsten op mod for­ husets bagvæg (med indfyring til stuens bilæggerovn). Herefter følger ofte endnu en stue samt det store bryggers. For at vise, at denne plandisposition også fandt anvendelse i Køben­ havn, er der sammen med købstadsgårdene gengivet en planskitse af en lille gård fra Kattesundet (1689 matr. nr. 92), som forsvandt under branden i 1728.18