HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

106

HANS HENR IK ENGQVIST

er tegningen den eneste eksisterende gengivelse af denne trappeform, som gennem flere århundreder synes at have været næsten enerådende for det borgerlige byggeris vedkommende. Forhuset, der målte godt seks meter på hver led, omfattede kun et rum i hver etage.22 I stueetagen var der krambod og fra 1677 apotek. Anden etage rummede husets sal, der var udstyret med kamin. I side­ bygningens stueetage lå der nærmest forhuset en fireefags stue med bi­ lægerovn og bag denne et trefags køkken, men der i anden etage fandtes to værelser. Det lille vinkelbyggede hus er formentlig opført i 1647 af nabogårdens ejer, silkekræmmer Albert Itzen, der dette år erhvervede ejendommen.23 Selv om det kun i relativt få tilfælde er muligt at fastslå en i øvrigt ukendt bygnings plandisposition på grundlag af bygningsbeskrivelser i de ældre arkivalier, kan man i dette righoldige materiale hente mange oplysninger om bygningernes hovedform og deres placering på grunden. Det er således tydeligt, at de mindre forhuse ofte kun har omfattet et enkelt rum i hver etage (forneden stue - og evt. forstue - og herover sal eller blot et afdelt kammer). I en sidebygning, som enten kunne være sammenbygget med forhuset eller ligge helt for sig selv, fandtes som oftest endnu en stue samt køkkenet med den store åbne skorsten. I enkelte tilfælde omfatter sidebygningen to stuer for­ neden og et par kamre i anden etage, mens køkkenet er placeret i en helt tredie bygning. Det ser således ud til at bebyggelsesmønstret i de små ejendomme (husene) i ældre tid har været det samme som i de større gårde. Gavlhusene langs Gammel Strand På det kendte prospekt af København set fra sydøst, som er stukket efter J.vanWijcks’ maleri fra 1 61 1 , domineres mellemgrunden af hus­ rækken langs Gammel Strand (tidl. Ved Stranden). Her ses en række høje gavlhuse og flere store langhuse med gavlkviste og frontgavle, der alle bærer præg af at være opført i tiden omkring 1600. Der forekom­ mer dog også en del bindingsværksbygninger med knægtbåme stok­ værksfremspring og enkelte gavlhuse, som synes at være af en noget ældre dato. At denne husrække i alt væsentligt er korrekt gengivet, fremgår af de meget righoldige arkivalier, som går temmelig langt tilbage i tiden. Det bør i øvrigt nævnes, at en stor del af bygningerne

Made with