HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

KØBENHAVNS FORFATNING 11 styrkelse af det repræsentative demokrati gennem oprettelse af min­ dre kommunale enheder og en anden, der - i større eller mindre om­ fang - ønsker at give borgerne en mere direkte indflydelse på beslut­ ningerne udenom de eksisterende politiske partier. Modstanderne af bydelsrådene i den påtænkte skikkelse har fundet støtte for deres syns- . punkter i en betænkning om kommunalt nærdemokrati (Betænkning nr. 798/1977) afgivet af en af indenrigsministeren nedsat arbejds­ gruppe. I arbejdsgruppens betænkning er forslaget om oprettelse af bydelsråd i København omtalt (s. 130) i forbindelse med gruppens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tilvejebringelse af lovhjem­ mel til oprettelse af lokalråd i primærkommunerne. Arbejdsgruppens flertal fandt, at det var forbundet med principielle betænkeligheder at tillægge folkevalgte lokalråd rådgivende funktion og kompetence ved delegation fra kommunalbestyrelsen. Mindretallet delte ikke disse betænkeligheder og fremhævede bl. a. som sin opfattelse, »at spørgs­ målet om borgernes kontakt med de valgte kommunalbestyrelsesmed­ lemmer i ganske særlig grad er et problem i København. Det er min- dretallets opfattelse, at gennemførelsen af en ordning med folkevalgte lokalråd (bydelsråd) synes at være den for København mest natur­ lige løsning på dette problem«. (S. 139 ). Ejheller folketingets flertal kunne imidlertid vindes for denne løsning, der forkastedes med 94 stemmer mod 70. Den nye lov medfører enkelte andre ændringer i den nuværende retsstilling. En række bestemmelser kan henføres til et ønske om at etablere en ligestilling med landets øvrige kommuner. Det gælder en række mere tekniske bestemmelser om udvalg og møder, samt op­ hævelsen af endnu en institution i det københavnske styre, overpræ­ sidentens tilsyn med Københavns kommune. Overpræsidenttitlen (der stammer fra 1747) var oprindelig knyttet til formanden for magi­ straten. I 1938 erstattedes overpræsidenten, der er en kongeligt ud­ nævnt embedsmand, af overborgmesteren som leder af magistraten. Overpræsidentens funktioner blev herefter indskrænket til de såkaldte overøvrighedsforretninger samt udøvelsen af tilsynet med Københavns kommune på indenrigsministeriets vegne. Dette ændres nu således, at tilsynet —lige som det gælder amtskommunerne —udøves direkte af indenrigsministeriet. I henseende til borgerrepræsentationens med­ lemstal stiller den nye lov kommunen frit, idet det overlades til kom

Made with