HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1978 h5

110

HANS HENR IK ENGQVIST

som gik et stykke ud under gårdspladsen. At dømme efter stikket efter van Wijck’s maleri, hvor gadesiden fremtræder med en høj svunget gavltrekant, vandrette bånd og smedede murankre, må det store gavl­ hus være opført ved tiden omkring 1600. Op mod gavlhusets gadeside lå der en stor udskudsbod, som omtales første gang i 1609 og sidste gang i 1678. En fritrappe i husets midtakse førte op til en gennem­ gående forstuegang, i hvis bageste del trappen til de overliggende etager var anbragt. (I 1 71 2 omtales forneden en »etaliansche« (itali­ ensk) trappe og herover en vindeltrappe). På hver side af forstue­ gangen lå der to tofagsstuer, hvoraf de, der vendte ind mod gården, var udstyret med »åbne caminer«. Gadestuen til højre blev opvarmet med en bilæggerovn, medens der i den tilsvarende stue dl venstre stod en vindovn. Etagen ovenover havde samme plandisposition som stue­ etagen. Også her var rummene mod gården udstyret med kaminer. Da skillevæggene mellem den gennemgående forstuegang og de flankerede sale i husets forreste del var af brædder, har de fem fag mod gaden muligvis fra først af udgjort een stor sal. Husets tredie etage, der rum­ mede et loft med nogle småkamre, afdelt med bræddevægge, har sik­ kert - ligesom de tre lofter i det store tag - været beregnet til vare­ oplagring. I sidebygningen langs det vestre naboskel lå der i stueetagen nær­ mest gavlhuset en lille stue med vindovn. Herefter fulgte køkkenet med sin åbne skorsten samt et mindre spisekammer. I etagen ovenover var der med brædder afdelt et par småkamre, hvortil der var opgang ad en udvendig trappe. På grunden fandtes der herudover i 1 71 2 et større sidehus langs det østre naboskel samt et baghus, som begge synes at have været indrettet til selvstændige boliger.25 Den generale Opmåling 1 75526 og en vurderingsforretning fra 1712 samt et meget udførligt inventarium fra 1 7 1927 udgør grundlaget for de optegnede etageplaner, som næppe kan have undergået væ­ sentlige ændringer i de godt hundrede år, der var hengået siden byg­ ningen blev opført. I denne forbindelse skal det nævnes, at en stor del af det i 1 7 1 2 og 1719 beskrevne rumudstyr (astraggulve og gam­ melt panelverk m.m.) synes at hidrøre fra 1 600-årenes første halvdel. Da der for denne ejendoms vedkommende findes en lang række inventarier, vurderingsforretninger og brandtaksationer, kan man følge de i tidens løb foretagne bygningsændringer meget nøje. Lære